At være rigtig voksen

Som jeg skrev på min private facebook i går, så havde jeg vildt krise over at skulle til revisor og fremlægge mit første skatteregnskab som selvstændig aka rigtig voksen. Var alene om at få tøserne og mig selv ud af døren, hvilket i sig selv er en udfordring for mig, og oveni det måtte jeg så slås med akut præstationsangst over møde med revisor. Skiftede tøj i det uendelige, alt imens jeg løb rundt mellem yoghurtservering, madpakkesmøring og personlig styling af to dødskrappe tøser. (Hvordan kan man allerede som toårig vide, hvad man vil have på?! “NEJ, muar!!”) Tilbage til eget tøj – prøvede forskellige outfits fra ‘slutty selvstændig’ til ‘maskulin selvstændig’ til ‘gammelkone selvstændig’ til ‘lillepige selvstændig’. Endte med at ligne en mand – ved ikke hvorfor. Tilbage til løberiet mellem at flå persienner op (jo, sådan nogle har vi skam!) for ikke at ligne dovenlars-familie hele dagen, pakke taske til stor og lille og kaste mælken tilbage i køleskabet. Kylede make up i hovedet, lignede trans med dårlig stil, og endte med at køre af sted med de ret tilbagelænede tøser, med vådt hår, der klæbede til hovedet og gjorde mit hoved underligt lille, lidt som druknet dværghamster.

Nede på kontoret inden mødet bogførte jeg som en gal alle de ting, jeg skulle have gjort løbende det sidste år. Fandt gammelt bogføringsskema frem, havde én post; den lækre lædertaske jeg købte som det første som selvstændig. Skulle jo have en god arbejdstaske, ikke! Og det var det. Ingen andre poster. Forbandet! Rodede rundt med 300 løse bilag med kaffepletter, inden jeg drønede ud af døren til det, der føltes som et møde med skæbnen: Må jeg lege selvstændig, eller skal jeg stoppe med det her pjat og få mig et ‘rigtigt arbejde’, som mormor siger?!

Fortsættelse følger.

Mens du venter, bladrer jeg forvildet rundt i denne her:

Advertisements

12 thoughts on “At være rigtig voksen

  1. Man bliver vel aldrig helt “rigtig” voksen… 😉

    Er rigtige revisorere ikke så ‘nørdede’ at de ikke bemærker hvordan man er klædt bare man har en stak tal med – om man så kom helt uden… ‘hæhæ’

  2. Ja, gad vide om følelsen af, at “voksen-det-er-da-bare-noget-vi-leger” nogensinde forsvinder. Forleden fik jeg lædersofaer (orker ikke flere pletter, der ikke kan vaskes af, orker heller ikke at tage kampen op mod børn, der elsker at spise, imens de sidder i sofaen og ser fjerner). Synet af sådanne to brune london-lædersofaer i min stue fik mig til at føle mig meget voksen. Men hallo! Jeg er 36 år, mere voksen bliver man vel næppe?!

  3. Hvad er der med revisorer – hvor er alle så bange for dem? De er der jo for vores skyld (selvom jeg også glemmer det en gang i mellem). Du betaler ham/hende/høn sikkert en formidabel hyre for at flytte rundt på dine 300 bilag, til de ligger pænt. Det er dig, der er kunden – husk det! (altså selvom det er lidt svært)..

  4. #.fruen i midten – 06032012.1424
    Lidt i samme boldgade – jeg boede i 15 år sammen med en pantefoged (en af de kvindelige af slagsen) og mange folk kaldte mig “manden der ikke ka’ sove med ryggen til konen” – det morede vi os nu meget over… ‘smiler smørret’

    1. Det får de jo også. Allesammen. Direkte eller indirekte. Det er stadigvæk dig, der er kunden. Sgu.

      PS: Jeg får altid dårlig samvittighed, hvis jeg ser politibetjente. Tænker, at de kan se lige ind i min sorte sjæl, at jeg netop havde overvejet at krydse gaden uden for fodgængerfeltet 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s