Hustruvold

Nogen gange læser jeg en bog og tænker, at den da ikke krøb heeeelt ind under huden på mig. At hovedpersonen virkede fjern. Ikke til stede. Ikke helt derude. Men når bogen så er slut, sidder samme hovedperson fast på min ryg og ånder mig i nakken, er med mig hele dagen. Sådan er det med Kvinden der gik ind i døre – etteren til og om Paula Spencer, som jeg var så vild med. Paula er her ung, forelsket i Charlo, ham alle vil ha’. Efter en lykkelig honeymoon begynder Charlo at slå hende – og trøste hende. Sparke hende – og trøste hende. Flå totter ud af håret på hende, brændemærke hende – og trøste hende. Sparke hende i maven, så hun føder for tidligt, og barnet dør. Vold, vold, vold. Og undskyldninger, både fra Charlo selv og fra Paula. Han mente det jo ikke. Han snublede og ramte mig. Læseren får ikke en fuldstændig beretning om et liv med vold, men brudstykker, Paulas tanker, hendes forskrækkelse, hendes forvirring og sorg. Hun fortæller sporadisk om børnene, der er bange, om den mad, der ikke er i køleskabet og om hendes druk. Og selvfølgelig kommer der en distance til læseren, for Paula har ikke det fulde overblik: hvordan kan hun fortælle en sammenhængende, kronologisk historie, når alt i hende er flashbacks, løsrevne tanker, modstridende følelser, ubestemmelighed. Og sorg.

Men så kigger Charlo på deres ældste datter med det had i øjnene, som Paula kender. Og Paula reagerer. Læs den, for dælen!

 

Reklamer

4 thoughts on “Hustruvold”

  1. Titlen og forfatter skrevet bag det ene ‘flyveøre’ – dit korte resume lyder desværre som noget der falder sammen med ting man har hørt irl – desværre… ;-/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s