Morgendagens læsere – hjælp mig

Morgendagens læsere er de unge – men hvordan fanger vi deres interesse for litteratur, når den er i skarp konkurrence med internet og ipads?

I morgen er jeg inviteret til en workshop, der netop handler om, hvordan vi får fat i de unge, når det handler om bøger. Jeg er der som journalist og skal skrive en artikel om emnet, som stiller skarpt på de unges egne meninger og holdninger til, hvad der tænder dem, og hvordan vi bedst kommunikerer med dem. Jeg har det sådan, at den artikel bare skal sidde i øjet! For det er fanme så vigtigt, at vi lytter til de unge og taler til dem på deres præmisser. Så hjælp mig lige – hvad er vigtigt, at jeg får spurgt om?

I mellemtiden – hvis du har en ung, der læser og måske selv skriver, så mind ham eller hende om dette site: http://www.movellas.com/.

Movella (sammentrækning af move og novella) er et onlineforum for unge, der har lyst til at dele deres egne historier eller læseoplevelser med andre unge. Der er masser af kategorier, konkurrencer og chatmuligheder – mottoet er:

Never stop reading – never stop sharing

Movellas er forbundet med mobil, mail, facebook og uni-login – det er litteratur på farten for og af unge.

Reklamer

9 thoughts on “Morgendagens læsere – hjælp mig

  1. Som lærer er det jo et evigt sprøgsmål man tumler med – jeg tror ikke der findes et svar, men måske mange mulige.
    – det gode eksempel (og det starter tidligt)
    – at der er givet plads til og forventning om læsning, hjemme og i skolen – ikke kun mens man lærer at læse.
    – nye indgange via sociale medier fx siden du henviser til (som bliver delt med mine teenagere – både dem jeg er ansvarlig for hjemme og i skolen. Tak)
    Der er helt sikkert flere strenge, der skal spilles på, dejligt at nogen sætter fokus på det.

  2. Jeg er dansklærer på mellemtrinnet, hvilket ofte beskrives som en rigtig svær periode ift. at få ungerne til at blive ved med at læse (og skrive!). Jeg synes at de fleste af mine elever efterhånden er glade lystlæsere. Og det skyldes ikke mindst at jeg har anbefalet e-bøger og ebogslæsere. Efter e-reolen åbnede er de især gået helt amok. Og det er både gode og dårlige læsere. Og både piger og drenge der lystlæser, taler litteratur og litteraturoplevelser med hinanden og anbefaler nye bøger rask væk.
    Nu hjælper det nok også at jeg altid taler meget begejstret om litteratur og om de oplevelser/følelser jeg får når jeg læser – og at jeg gør mig stor umage med at hjælpe dem med at finde bøger der interesserer lige den enkelte elev.
    En del som ellers ikke har gidet at læse (specielt nogle drenge) har virkelig fundet læselysten igen efter at de kan læse på deres smartphone.
    Jeg er slev lidt overrasket over effekten. Men synes at det er fantastisk. I sær når man i en gårdvagt kommer til at overhøre samtaler hvor de med begejstring fortæller hinanden om deres læseoplevelser!
    Og flere har brugt sparepenge på at købe ebogslæsere. Så mediet betyder en del, tror jeg…

    1. Hvor er du sej, Maria! Du lyder som den dansklærer, jeg havde, og som har gjort mig til LÆSER!!! Jeg hører, hvad du siger ift e-læsere og smartphones- har også en mistanke om, at det er i den retning,vi skal! Jeg tager det med mig i morgen!

  3. Mange fra min folkeskole hader at læse, og det, tror jeg, har noget at gøre med de tekster, vi fik udleveret. Det var et fåtal af spændende tekster, vi skulle læse og mange af teksterne var ældgamle. 🙂

    Men ja, måske skal man netop nå de unge på nettet..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s