Intimideret

Var i svømmehallen med mindstemus i går. Midt i vandpjaskeriet og uklædelige vrinskegrin fra mig, er der en, der spørger, om vi bruger den blå spand? Jeg kaster et nej over skulderen og vrider hovedet samme vej – kun for at stirre lige op i Kasper Hvidts øjne! Danmarks ultimative håndboldmålmand nr. 1 står og ser venligt på mig i et par badeshorts. Jeg ser nogenlunde sådan ud: Megarød om næsen, fordi det er jeg bare, make up-fri (oh my!), hår i klasket, ucharmerende våd udgave og iført en lidt for Gran Canaria-agtig badedragt. Kasper Hvidt er forlængst gået med sin spand, mens jeg glor, og resten af tiden forsøger jeg med al magt aldrig at se i hans retning mere, men alligevel er jeg uhyggelig bevidst om hans tilstedeværelse. Jeg tvinger også toårig datter til at blive det samme sted for ikke at blive nødt til at vandre forbi Målmanden i fuld figur a la natura, men hun vil selvfølgelig hen i et andet bassin. Jeg strammer op og rejser mig og forsøger at se meget håndboldagtig ud, mens jeg følger efter toårig, der selvfølgelig ser virkelig cute ud, når hun er i badetøj. Vi vandrer frem og tilbage foran Hvidt som mislykket mor-datter modeshow, mens vi henter accessories som skovle og underlige små gummiringe, som toårig har forelsket sig i. Han sidder nonchalant og ret stor i et bassin med vandhøjde på tyve cm og snakker med ukendt ven og deres børn.

Da vi skal op i omklædningen, skal jeg atter direkte hen forbi ham, og jeg går i akavet stilling for at se så stram ud overalt på blød krop som muligt, mens jeg snakker lidt eksalteret til glad toårig. Da vi efter timers vandring endelig når udgangsdøren, vender jeg mig om for at tjekke situationen, og så sidder han dælme bare med ryggen til mig og sludrer, underlig uopmærksom på mig. Måske er jeg ikke verdens navle?!

Har ingen litterære referencer til dette indlæg – kun skam.

Reklamer

8 thoughts on “Intimideret”

  1. Haha – åh den følelse kender jeg! Hader også badetøj.
    For nogle år siden var jeg i DGI-byen med børn, og her bakkede jeg først ind i Master fatmans bløde mave, og lidt senere i Sigurd barrett…
    Her behøvede jeg ikke suge så meget mave ind – men det var stadig mærkeligr

  2. Oh my – altså ham Hvidt – er han ikke ret pæn i badeshorts?! Jeg ville sgu gerne have været der i hvert fald!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s