Angsten for et tomt køleskab

Jeg er til socialrealisme! Sådan er det, og sådan har det altid været. Jeg sluger alt fra dokumentarfilm om amerikanske fængsler til Erik Clausens film og bøger skrevet af anoreksiofre, Tove Ditlevsens “Barndommens Gade” og Dea Trier Mørchs “Vinterbørn”.

Og nu er det vinterferie, og jeg vil læse. Så jeg slog et smut forbi Vesterbro Bibliotek i fredags på vej hjem fra skrivestuen – og sikke et udvalg! Nappede fem af de gode, tog til koncert med Rasmus Seebach (!) og brugte så meget af lørdagen som muligt i selskab med Paula Spencer – hende her:

Og hvor var det et godt selskab! Selv i legeland senere på dagen var hun med, tror hun nød det.

Paula er alkoholiker. En af de slemme. Hun bor i en lille by i Irland, har fire børn, hvoraf en var heroinmisbruger som 16-årig, og en drikker. Da jeg mødte hende, havde hun ikke drukket i fire måneder, og hun var stadig ved at vænne sig til livet uden alkohol, kæmpede med at bevise sig selv over for sine hjemmeboende børn, især den blide teenager Jack, der konstant ubevidst tjekkede sin mors ånde og øjne. Paula kan ikke tillade sig at falde i søvn på sofaen, fordi det medfører dårlige minder for børnene. Hun tager hele tiden små og store hensyn for at imødekomme deres angst. Og for at blive en troværdig person; hun har brugt alle sine ord i tidens løb.

Men hun nyder også at kunne smage igen, at åbne køleskabet, og så der mad i det. At åbne det skødesløst for søstrene, så de kan se, der er mad i det. Hun må købe nye ting til husholdningen hen ad vejen, fx har de kun fem skåle – alt andet er smadret i de fordrukne år.

Bogen er fantastisk skrevet!! Jeg følger Paulas tanker og gøremål hele bogen igennem, og blandt andet har hun en konstant tvivl sig, som gør, at hun hele tiden forsikrer sig selv om, at hun klarer det. Men denne forsikren gør også, at jeg holder vejret store i dele af romanen, for klarer hun den?

Læs den – den er så meget din tid værd!

Reklamer

3 thoughts on “Angsten for et tomt køleskab

  1. Tja, hvad kan jeg sige… Den skal jeg helt klart læse! Det er så vigtigt at bryde tabuet omkring alkohol – især for de børn, der vokser op i alkoholfamilier! Glæder mig til at læse en betragtning fra alkoholmisbrugeren.

    Og nu vi er ved det tema, så kan jeg kun anbefale Lisbeth Zornig Andersens Bog: Zornig – Vrede er mit mellemnavn, som er en gribende, rystende, ubarmhjertig og helt igennem realistisk selvbiografi om et barneliv, som ingen børn bør leve! Også Helge Kvams “Flasken var vigtigere end mig” er værd at læse. Endvidere vil jeg lige henvise til Blå Kors Danmarks hjemmeside: http://www.næstehjælp.dk, hvor du kan skrive under på, at børn i alkoholfamilier skal have samme ret til gratis, anonym og hurtig hjælp som den, der drikker. For fortvivlende nok, så er det ikke sådan i dag, og det skal vi have lavet om på! Ca. 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer og dem skal vi komme til undsætning, og det kan ikke gå hurtigt nok.

    Tak for tippet om bogen, den vil jeg få fingrene i allerede i dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s