Fong swæi

Har eksperimenteret i weekenden – med at rydde op, that is! I stedet for, som det ellers sker hver fredag til søndag, når vi alle fire skal være samlet en hel weekend, at ellers fredeligt hjem forvandles til trailerpark-trash, så har huset denne weekend været jævnt ryddeligt. Og hyggeligt! For saddan, det giver energi ikke at sidde oven på en kæmpe bunke af alt, vi ejer og har, men i stedet med feng shui-agtig ro være obs på ting som “sidder jeg med ryggen mod en dør?” (dårlig energi jf. feng shui) eller “ryd vindueskarmen, så lyset kan komme ind” (De fantastiske fem, da det stadig fandtes).

Og nu starter ugen, og allerede her klokken halv syv om morgenen kommer rodet snigende: Hvor er vanterne/rugbrødet/ungerne/kaffen?! Og jeg ved, at det kun er begyndelsen i den nødvendige kamp mod det totale kollaps i rod og forvirring – en kamp, der SKAL kæmpes, for ellers tør jeg ikke spå om, hvor slemt det blir. Kan rodet overhovedet stoppes igen, eller æder det os som stort kys-dit-grinende-kaos monster?!

Så jeg sætter mig på låget på toppen af rodet og holder det nede med al min magt, mens jeg drikker kaffe og snakker som altid, for det kan man godt.

Forsager disse to:

 

Reklamer

9 thoughts on “Fong swæi”

  1. hej jeg har læst den begge og kan godt lide dem. Jeg synes kys dit kaos var en god modvægt for os rodehovedet til ikke at føle os som dårlige mennesker. Men jeg synes der er meget inspiration i Ranvitas bog også.
    Jeg blev nysgerrig da du skrev at du forsager dem – mener du at du ikke kan lide dem. Hader du dem? Og hvis ja, hvorfor?

    1. Jeg hader ikke netop de to som sådan, men jeg har det svært med selvhjælpsbøger. Synes som udgangspunkt, at det er godt at give andre gode råd gennem bøger, men synes i den grad, at der ofte er en meget uheldig tendens i præcis den kategori af bøger til at tale ned til folk. Eller ramme en bedrevidende tone. Jeg har skrevet lidt om det her: https://amritmariapal.com/2011/11/19/dagens-sure-opstod/
      Må jeg så spørge dig nysgerrigt: Hvorfor kan du lide dem?

      1. Hej Amrit

        Jeg har først sent fundet ud af at du svarede:-) Så her kommer mit. Jeg ved ikke, om jeg har det svært med selvhjælpsbøger. Men jeg VED, at jeg har det svært ved den kategori, der hedder “selvhjælpsbøger”. For hvad er det for en kasse, vi stopper meget ned i? Selvhjælpsbøger – jeg tror ikke kategorien er positivt ment ligesom jeg heller ikke tror kategoriseringen “chic-litt” har særlig positive associationer.

        Jeg elsker gode livsfilosofiske bøger, men hvis du mener, at selvhjælpsbøger er de der “10 trin til at blive lykkeligere…” og så videre – ja hvis det bliver for overfladisk, så har jeg det også svært ved dem.

        Og jeg mener ved gud, at man skal være kritisk overfor, hvad man tager ind, tror også jeg har lært det af bitter erfaring. Men hvis jeg kan se på bøgerne som inspiration og ikke som irritation og endnu en ting jeg ikke magter, så kan de være helt gode.

        Jeg tror jeg har læst mange bøger – som ja er inspirationskilder til at ændre nogle ting i mit liv og til at arbejde med og udvikle mig. Det startede et sted i mit liv, hvor jeg var voldsomt modtageligt for det. Jeg hungrede efter åndelig føde. Jeg var sygemeldt med udbrændthed og en voldsom stressudløst depression. Jeg havde en dejlig mand og de to mest nuttede små kære piger på 3 og 5 år. Men jeg var ikke glad. Jeg var så ked, så ked. Og det var smerteligt at erkende alt det jeg havde, og så alligevel være så ked. Jeg nød virkelig at læse om andres historie og nød også rigtig godt af de gode råd de havde til andre i samme situation.

        Med risikoen for at blive for selvhjælpsagtig, så skulle vi måske proppe kategorien “selvhjælpsbøger” ind i skabet og sluge nøglen? 🙂
        Og se på den enkelte bog i stedet for.

        I øvrigt har min terapeut bedt mig brænde den bog der hedder: “Kvinder som tænker for meget” ha ha. Men kan sgu ikke få mig til det – man kan da ikke brænde en bog. Men jeg LÆSER den ikke. Alene titlen – kan man vel kun bruge til at banke sig selv oven i hovedet med.

        Jeg tror egentlig, vi er ret enige, når det kommer til stykket.

        Tak for din fine blog. Jeg kan mærke jeg vender tilbage til dig igen og igen. Jeg nyder at få anbefalet gode bøger, for jeg ELSKER bøger. Og tak fordi du også skriver om alt det som er svært;-)

        p.s. I al ydmyghed – hvis du skal have et par titler på gode livskloge bøger – så bare sig til;-)
        kærlig hilsen Louise

  2. Ja, sidder vi ikke allesammen en gang i mellem på låget af rodekassen eller med ryggen opad rodeskabet og håber, at det hele ikke eksploderer under/bag os..?

    Hmm jeg gik helt kold i Kys dit Kaos. Nåede nok 1/3, før jeg opgav. Og meget sigende ved jeg ikke, om jeg stadig har bogen eller har begavet de søde genbrugsdamer med den..

  3. Jeg har en gang læst Kys dit kaos… det lykkedes mig aldrig helt at finde budskabet i den bog. Meget rodet bog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s