Sygt opstød

Det er fredag aften. Sent. Jeg drikker dagens, måske -måske ikke, sidste kop kaffe. Uffe ligger på sofaen og sover. Pigerne ligger i deres seng og sover. Bortset fra den ene, der ligger i min. Og jeg er oppe. Kører på et mærkeligt adrenalinlignende stof, der hedder ‘forhøjet stofskifte’. Har åbenbart krop, der keder sig og nu har kastet sig over at bekæmpe sig selv – jeg danner antistoffer mod mig selv. Det gør jeg i perioder. Så får min flinke overlæge, som jeg efter mange års kendskab er på venskabelig fornavnsfod med, panderynker og professor-blikket på: “Hvad skal vi dog stille op med dig, Amrit?!!” Jeg, som har spurgt mig selv om det samme, siden jeg blev fucking født, har naturligvis ikke svar på rede hånd. Overlæge udskriver dum recept på endnu dummere piller. Dem, der skal trykke mig ned, lægge kunstigt låg på, sænke mit system. Bærer nu rundt på kunstig donkraft som ny vinterhue, der ikke er nødvendig. Føler mig som freaking damp-barn på Ritalin. Det værste er, at man ikke rigtig kan se det på mig – jeg har jo ikke brækket stofskiftebenet. Eller noget. Og derfor kan jeg heller ikke holde ud, når folk kommenterer på min sindsstemning eller mit udseende, for er jo for fanden ikke herre over det. Leave me alone – og lad mig sminke mig som afdanket luder for at føle mig fresh. Godt, jeg har datter, der ser sådan ud og kan muntre mig op.

  


Venligst den selvjagende natteravn

Mørk poesi til sene nattetimer:

 Nat i Berlin af Tom Kristensen

Nat i Electri-city af Michael Strunge

Drive-in digte: non-stop neon-nat lys-avis af Dan Turèll

Reklamer

12 thoughts on “Sygt opstød

  1. Siger man god bedring til en kronisk sygdom?
    Det er i hvert fald hvad jeg tænker.
    Og så leger vi bare, at slutty looket er det nye sort. Smink dig alt hvad du kan 🙂

    God weekend.
    Hilsen Anne Lotte

  2. I mine øjne er du altid en funklende blomst med eller uden make up, forhøjet stofskifte eller hvad pokker du døjer med. Kender godt følelsen, når livet bliver smasket op i dit ansigt. Men jeg lover dig, at næste weekend, skal du ikke være ene om det.
    Knus, knus og flere af dem til dig. Line

  3. Æv. Det lyder godt nok ubehageligt. Håber den uønskede vinterhat ryger hurtigt af igen. Godt med sjove, små størrelser der helt ubevidst fjerner dårligt humør og tristhed.
    Efter skoddag forleden hentede jeg 2,5-årig-kleppert-af-søn lege med biler iført diadem og meget små prinsessessko som ingen turde gøre krav på af frygt for at få en lammer. Underligt ens mand aldrig synes det er lige så sjovt?

  4. Åhh søde, skriver man god bedring? I hvert fald – håber, det tager af og at du trods alt også nyder nattetimerne lidt. Jeg kan godt en gang imellem savne de gode gamle dage, hvor jeg sad og skrev og nuslede om natten, mens resten af byen sov….nu holder baby med fremspringende tænder hele huset vågent…Gaaabb……. 😉
    Og du ser jo fra naturens side smuk ud altid! Og jeg ved, hvad jeg snakker om, for i mange år så jeg dig jo næsten hver dag….når bare man har gylden hud og mandelbrune øjne, så behøver man heldigvis ikke ret meget mere:)

    1. Åh søde dig! Tak. Spoken like a true princess! Og lige over med det smukke! Nyder da osse nattetimerne, når jeg er i sync med dem – ellers dejligt med ro! Altid dejligt med ro! Håber Paven kommer sig og lader jer sove – ZZzzzzzzzzz…

  5. Du ser pragtfuld ud, Amrit – også kl. lort om natten. Din pragtfulde udstråling kan selv ikke dum sygdom tage fra dig! Varme knus og tanker til dig 🙂

    1. Tak søde, fine Vivi! Ih, hvor er det altså dejligt med de støttende ord – endnu en god grund til at blogge. Faktisk er det her et meget personligt indlæg, så satser, men får igen. Skønt!

  6. Hmm, så vidt jeg kan forstå – og har googlet mig til – så er det noget, der kommer og går? Og så må det helt sikkert være på sin plads at sige god bedring. Nemlig.

    Det må være forbasket træls, når kroppen pludselig overtager styringen på den måde. Ved du på forhånd, hvornår dit system holder op med at producerer overskudsdamp eller er det helt uforudsigeligt?

    Godt, du har den skønne brillehøne og resten af familien til at muntre dig op.

    1. Altså, kære Frue i Midten, jeg kender dig ikke, men hvor er jeg glad for, at du har fundet frem til min blog! Tænk, at du har googlet det, hvor er du sød!
      Ja, det kommer og går- og har gjort det meget de sidste par år, så jeg bliver tjekket jævnligt. Jeg har ingen anelse om, hvornår det kommer eller hvorfor – det er der ingen, der ved. Pludselig er det der bare. Og det er lidt samme følelse som at være gravid, forstået på den måde man ikke rigtig har kontrol over sin krop. Og jeg er af natur en lidt urolig og energisk type, så det der med at blive holdt kunstigt nede er bare ufedt!
      Men brillehønen er altid et muntert indslag på sin egen kiksede måde 😉
      Tak for tanken!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s