En af de dage – Mr. Fix-it-all

Øv-dag i går. Flade batterier uden at kunne sige hvorfor. Ringede til manden min, Tålmodige Uffe, og klagede mig. Han gør som mænd er flest: analyserer, indkredser problem, skitserer handlingsmodel. Irriterende.

Ligesom når jeg ikke kan finde mine nøgler, og han så spørger: “Hvor havde du dem sidst?” Jo altså, hvis jeg vidste det, var de jo ikke væk! Han ignorerer typisk min fnysen og arrige sprutten og begynder i stedet en minutiøs kortlægning af min gøren og laden – spoler langsomt, men sikkert handlingsfilmen tilbage som en anden snushane. Megairriterende. Også fordi metoden af og til virker.

Brugte den fx i forgårs, hvor jeg, efter at have hentet min størstemus i skole, cyklede videre ned og hentede min mindstemus i vuggestue og opdagede, at jeg manglede min container af en taske – kæmpestor og fyldt med alt muligt lort som jeg skal bruge hele tiden. Tasken er for mig, hvad en receptblok er for lægen – god at have i tilspidsede situationer. Spolede lynsnart tilbage i indre biograf for at konstatere, at taske nok lå på Anines skole. Muligvis udenfor. Vendte kassecyklen og drønede tilbage, mens jeg hele tiden måtte svare Anine på, hvad jeg ville gøre, hvis tasken ikke var på skolen. Også møgirriterende.

Fremme på overskudsagtig skole gik alle i gang med at lede og fandt andre sorte tasker allevegne, og så dukkede min op – henne ved akvariet og krympeplasten. Nåååå ja. Af sted igen på den blodsukkerlave, rystende måde, bremsede sindssygt op foran lille kiosk, drønede ned til glad kioskmand og inhalerede sofort marsbar som anden narkoman – bestak ungerne med anden marsbar, hvilket jeg fortrød, da en ikke var nok til at give mig et kick. Hjem.

Fandt tasken, men.. altså – nogen gange vil jeg bare ikke fikses. Så vil jeg føle lidt og sukke lidt og ømme mig lidt. Føre en laaang indre monolog om svie og smerte. Men det går ikke med min B.S. Uffesen.

Har du det ligesom jeg, så læs Virginia Woolfs Til fyret – der kan man tale om lange indre monologer og dvælen frem for handling. (Og den er smuk!)

Reklamer

5 thoughts on “En af de dage – Mr. Fix-it-all”

  1. Der er ikke ret meget, der er mere utjekket end at glemme sin taske – især, hvis nogen finder den, og har været det hele igennem for at finde ud af hvem rette ejermand er! Der kan altså være ret mange mærkelige ting i en taske, der ikke har godt af dagslys – i min i hvert fald. Til fyret har jeg ikke læst endnu, men Mrs. Dalloway har jeg stornydt.

  2. Ej, ja – det havde jeg slet ikke tænkt på! At nogen kunne have rodet i den – gru, ryste, bange!
    Jeg har så til gengæld ikke læst Mrs. Dalloway – den har jeg til gode!

  3. Jeg tror, jeg har den bog liggende et sted uden nogensinde at have fået gang i den. Måske er det så nu, det skal være. Ku’ da være en rigtig god ide.

    Hmm, så skulle du prøve at være gift med en antifixer som Gemalen sommetider er. Igår aftes, lige landet under dynen siger han ud af den blå luft: ‘Hvad vil du med din fødselsdag??’ Velvidende, at han her rammer et ømt punkt – traume, traume, jeg vil ikke fejres, bare fordi jeg bliver oldgammel. To minutter senere sover han sødeligt, mens jeg nærmest sidder op i sengen totalt arrig. Ikke meget god nat og sov godt over det 😦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s