Manglen på is i maven

En stor del af mit job som selvstændig går ud på at lede efter fast job. Altid når jeg bliver (for) bange, surfer jeg amok på jobsider. Starter ved noget kultur og kommunikation, ender ved kantinemedarbejder. For det lyder så svært alt sammen. Og alvorligt. Som om man er Daisys højre hånd:

Du får bl.a. ansvar for projektplaner, budget og afrapportering – puha, så er jeg den, der er smuttet. Mætte vuns.

Som leder af projektet skal du… – som LEDER – hvem sagde noget om leder?!

Søger en ildsjæl, der brænder for vejledning af unge – brænder overhovedet ikke for unge, vil bare så gerne være ung med dem. Medfølger betalt medlemsskab af Nik og Jays fanklub? For så kan jeg da godt overveje det.

Du mestrer EDB – er der stadig nogen, der siger EDB? Fedt!

Medarbejder til Patientbiblioteket. Arbejdet består i bogopsætning, lettere kontorarbejde, rundgang med biblioteksvognen – Now we’re talking! Overvejer klart at søge. Dog lyder jobbeskrivelsen, som om jeg også er indlagt.

Er opsøgende og ser muligheder – tjek! Kan bidrage med stor erfaring inden for netop disse to kompetencer fra mine shoppeture.

Og nu vi er ved det, hvad blev der så af ‘at stemple’? Husker det som det nye sort i min barndom. Havde ikke en kæft forstand på, hvad det betød, men accepterede det som endnu en ting i verden – på lige fod med ørevarmere under huen (var ørebarn. Men alligevel?!) og millionbøf på kartofler (haderet nr. 1).

Nå, men når man nu ikke kan hverken stemple eller gå på bistand, læser jeg i stedet om den tid. Hos en pige, der droppede ud af RUC og i stedet arbejdede som kassedame i Føtex i Høje Taastrup. (Også en mulighed, hvis ikke det var fordi jeg er en rastløs sjæl. Ville sikkert tune varebåndet. Eller råbe – og grine for meget – med en stor mund til kollegaen ved næste bånd). Som har en kæreste, der synes, hun er for depri at omgås, og en egyptisk far, hvis familie til familiekomsammener holder forskellige ting op foran hende for at teste hende i egyptisk. Mener også, at der er noget med at stemple. Fandens sjov!

Anbefaler:

Føtexsøen af Lone Aburas

Advertisements

12 thoughts on “Manglen på is i maven

  1. Ja, hvad blev der af at stemple? Jeg kan da huske min far gjorde det i en periode. Svingede benet over stangen på sin metallic-blå cykel og sagde henkastet “Jeg smutter lige ned og stempler.”
    Og ja til det med opslag. Skru sgu da lige ned for det der med, at man skal være så voksen. Det passer jo gangtrisse alligevel ikke i sidste ende.
    Mojn

    1. Jamen, just præcis – det blev netop sagt henkastet og selvfølgeligt. I stil med: Jeg kører lige ned og køber rundstykker.
      Håber dælme ikke det passer (det med at være så voksen)… virkelig ikke. Er så udenfor, hvis det gælder.
      Mojn

  2. O, jeg ser, vi finder frem til de samme annoncer og med samme resultat. Her synes ejg så ligesom godt, du kunne have været lidt mere løsningsorienteret, Min morgen ville have scoret 5713 i awesomeness, hvis du lige havde hevet alle svarene på denne problemstilling ud af hatten. Pokkers.

  3. Kære Amrit!
    Må bare lige sige tak for din sublime, lige-i-øjet og totalt sjove (på den totalt genkendelige og ikke anstrengende måde…) blog – er pronto blevet tilføjet min liste over yndlings-blogs! Tak for det! – bliver sq altid så glad, når jeg oplever, at jeg ikke er den eneste med en quirky og alternativ oplevelse af hverdag, familie og moderskab og et anstrengt forhold til jobopslag…

  4. Øv, det er sådan en (åndsvag) kvindeting at tro, at man skal kunne opfylde kravene i en job-annoce 110% for at få jobbet. Sådan hænger det jo ikke sammen. De, altså arbejdsgiverne, skriver jo bare, hvad de virkelig godt kunne tænke sig, og så håber de at få en, der ligner bare næsten. Det ved mænd godt, så de søger rask væk, selv om de kun opfylder 75%. Kvinder ved det også godt, men et eller andet genetisk/kulturelt/dumt gør, at vi ikke kan finde ud af at gøre det samme. Øv bøv.

      1. Ha ha, ser George Bush’s ansøgning for mig: bla bla, stor erfaring fra det vide hus, øh hvide hus, altså Hvide HUS, arh anyway, jeg har i hvert fald tit besøgt mor og far, mens de boede der bla bla..

  5. Jeg elsker elsker elsker din blog allerede. Grinede højt af mætte vons og er straks blevet fan af dig og fast læser. Og får nærmest kvalme og panikangst når jeg læser jobannoncer. Vil straks kaste dig ud på min egen blog. Ja bare lige for at advare dig. Har EN fast læser. min mor. Suk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s