Bunkermentalitet – hot or not?!

I går holdt jeg mig inde i bunkeren. Holdt en fridag. Ryddede op. Spiste resten af pigernes juleslik. Ryddede mere op. Surfede på L.O.C., (efter vi mødtes mentalt i Voice, er han nu også inde i varmen), ryddede op igen. Og så kunne man se gulvene i alle rum. Sådan.

Efter en så begivenhedsløs dag må der lidt selvrefleksion til – således årets første ‘hot or not’:

Hot

  • Voice! 4 überlækre dommere og koncept, der tilsyneladende holder
  • Julemandskumslik (pigerne fik det af min mormor i weekenden. Det var på udsalg. Pga. julestop. Og holdbarhedsdato)
  • Tunneller, man kan cykle hurtigt igennem, mens man råber
  • Storebæltsbroen (flot – og hurtig at komme til Kbh på)
  • Nye læsere, der roser bloggen, fordi den er sjov

Not

  • At afbryde fars fødselsdagsmiddag for at kaste sig hen på far og Lottes lædersofa (“hurtig at tørre over med en klud”) for at se Voice med volumenknappen i bund og øjne så store som tekopper zoomed ind på L.O.C.
  • Julemandskumslik (ved godt, det er på hot-listen, men vakler her. Pga stivheden i de små mænds skumkroppe. Rigor mortis.)
  •  At misse, at tunnellen er slut og stadig råbe
  • At powernappe på white trash måden mellem lastbiler på rastepladsen i Korsør, fordi både mand og jeg er for trætte til at køre den sidste time. Og ikke kun gøre det en enkelt gang.
  • At blive så glad for, at nye læsere synes, bloggen er sjov, at jeg ikke kan svare af frygt for ikke at lyde skidesjov


PS.
Læser bunkerlitteratur: (mere herom i et senere, klogere, indlæg)

Reklamer

13 thoughts on “Bunkermentalitet – hot or not?!”

  1. Altså, Amrit, det er ikke kun de nye læsere, der synes du er vildt sjov!;-) Når jeg læser om din ambivalens mht de dødsstive skumjulemænd, tunnel-slut episoden (hahaha:-D) og din blanke erkendelse af din nyopdagede fascination af det noget syrede fænomen danskrappende ynglinge i bare overkroppe… ja, så føler jeg mig så dejligt OKAY, for jeg synes godt nok, jeg selv kunne have forfattet dine hot-or-not lister. Så bliv endelig ved med det – det er så fedt at kunne se sig selv på den måde.
    Måske skulle jeg lige nævne, at jeg bizart nok har det på samme måde med Alan Rickman, som du har det lige nu med L.O.C. og N&J – når jeg for 117 millionte gang har set scenen i Fornuft og Følelser, hvor Colonel Brandon (SUK!) halvt hvisker: “India – where the aaiir is full of spicezzz…” siger Søren tørt: “Nå, er det bare det, man skal sige til dig?!”
    Tja, vi har vel alle vore svagheder ;-)…

    1. Hihihi 😉 Gik straks ind og googlede Alan Rickman – ja, kan sagtens se potentialet der! Åh, hviskende sætninger sagt af et mandfolk… Søren forstår tydeligvis ikke det fulde omfang; der skal hviskes OG kigges på den helt rigtige måde OG naturligvis siges den helt rigtige sætning som her!

    2. Uha, jeg bliver også helt fjalet ved tanken om Alan Rickman. “Jeg er ikke aleeeene…!” sang jeg lige på Sebastians melodi…

  2. Hej Amrit. Har lige opdaget din blog – heldigvis! Jeg elsker din humor og at du oven i købet kombinerer det med litteratur… Jeg er hooked!

    Glæder mig til at følge dig fremover og du er hermed tilføjet til blogs, jeg følger fast!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s