Det’ jul, det’…forfærdeligt?!

Foto: Thomas Vadont <br> Får du også trangen til at kværke de små rødhueklædte dukker, der omgiver dig? Så få hjælp til selvhjælp her!I går klikkede jeg og ind på Helles blog, som jeg så ofte gør, og sørme om hun så ikke smækkede et indlæg direkte i masken på mig om hendes antipati mod julen! Hvor forfriskende! Ikke som sådan at hun er imod julen, men at hun tør sige det. At turde være Rasmus-Modsat på den gode måde, svømme mod strømmen og mere i den dur. Jeg synes nogen gange, at der er en irriterende tendens til at gennemføre traditioner som julen uden at tænke sig om. Uden at vælge til og fra, men følge en bevidstløs strøm af indkøb, gaver, forventninger og nisse-tamtam. Og bevares, jeg går da selv forrest i den bevidstløse hob. I går aftes, da jeg var ude med skraldeposen, hørte jeg et  højlydt skænderi fra en lejlighed overfor. Så højlydt, at vi var et par stykker på gaden, der stod og overvejede, hvornår det var tid til at gribe ind. Skænderiet kom ud fra en åben dør på den altan, der udmærker sig ved at have den absolut mest gennemførte, lysende, juleagtige, overpyntede altan, og jeg ved selvfølgelig ikke, hvorfor de skændtes, men jeg har intet at indvende, hvis det er over braste forventninger. Det gælder som på alle tidspunkter også i julen om at have en hot or not-liste, og min ser sådan ud:

Hot

  • julefrokoster med snaps
  • gløgg med snaps
  • æbleskiver med hindbærmarmelade (og en lille snaps)
  • stearinlys (über alles!)
  • tv-julekalendere (selvom Nissebanden er noget forskruet! Var de også så teatralske dengang?)
  • konkurrencer om julebelysning

Not

  • julestress og sure miner
  • ønskelister (man får jo alligevel ikke det, man ønsker sig)
  • marcipangrise (grimme)
  • ingen penge i januar
  • vinterdæk (får dem aldrig sat på. Har dog præsteret at få dem sat på og så køre med dem helt til næste vinter)
  • kæmpemegastore forventninger

 

Hvad enten du er til jul eller ej, eller midt imellem, så kan du hente litterær inspiration her:

Kvindeguidens litterære anbefalinger til juleelskere

Bibliotekets spritnye guide til nye bøger på hylderne – uden jul!

 

(Billedet er lånt på AOK.dk)
Reklamer

2 thoughts on “Det’ jul, det’…forfærdeligt?!”

  1. Hahahaha, jeg elsker det billede, du har fundet :0)

    Tak for din støtte – jeg har skrevet lidt videre på mine (anti-)tanker om jul i dag, for jeg vil jo helst ikke ende i en bås som en gammel julesur kælling! Men det handler for mig netop om trangen til at være “Rasmus Modsat” engang imellem og have lyst til at gå den modsatte vej end alle andre.
    KH Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s