Når voksenforfattere skriver til børn

Jeg synes altid, at det er interessant, når forfattere, man ellers forbinder med skønlitteratur til voksne, skriver til børn. Og i 2011 er der udkommet hele tre billedbøger af slagsen. Fra historier til vuggestuebarnet op til børnehaveklassebarnet.

Christina Hesselholdt er kommet med Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort og fortsættelsen Sniffer.

Ida Jessen har skrevet fortsættelsen til billedbogen Carl – nemlig Da Carl næsten var ond.

Da Carl næsten var ond af Hanne Bartholin;Ida Jessen, ISBN 9788763818254

Og Helle Helles rim og remser er genudkommet

Det er fire meget forskellige billedbøger, men fælles for dem alle fire er, at de er velskrevne! I en grad så jeg får det lige så lækkert indvendig, som når jeg spiser den nye Ritter Sport limited edition – hvilket vil sige utrolig saligt!

Bøgerne af Hesselholdt er dem af de tre, der indeholder mest tekst, men med billeder på hvert opslag, og er derfor til de lidt større. Den første handler om Sola og hendes mor, der har et dagligt pasningshyr med Solas to kaniner. Der er virkelig fine dialoger og smukke sætninger. I fortsættelsen får de så også en hund, selvom moren har svoret det modsatte (what else is new!). Bøgerne er charmerende uden at være søde, gode uden at være kedelige, sprogligt smukke uden at være stive! Fx når man rimer skjult på dukkeseng-hulahopring i denne sætning: “Op i sengen med dukkesengen, op i sengen med alle tøjdyrene og op i sengen med hulahopringen”. Oplagt julegaveidé.

Carl-bøgerne er for de små og handler om en elefant-familie, der lige så godt kunne være mennesker, hvad problemstillinger og følelser angår. Men det at de er elefanter, giver historierne et twist, fx når mellembror skal hive lillebror op af mudderet med sin snabel. I Da Carl næsten var ond er mellembror, Carl, lige ved at koge lillebroren, fordi han keder sig. De går i stedet ud og leger, fordi faren vil have ro, og så sidder lillebror fast i mudderet og tror, han synker helt i. Jeg kunne pludselig huske lege fra barndommen, hvor man synes, man legede lidt for tæt på kanten af det farlige. Smagte lidt på den forbudte moses sug – uden at synke i til hovedet. Kun næsten. Slikkede hurtigt på den frosne lygtepæl med fare for en afrevet tunge, osv.

Og til min all time favourite forfatter: Helle Helle. Hun leger i Min mor sidder fast på en pind med ordene på sin helt egen måde, der først virker meget simpel, men som ved genlæsning i den grad nærmer sig ordkunst. En ordsmed af ypperste slags, som får børn (og voksne) til at smage og tygge på bogstaverne og deres lyde og ordenes rytmer. Fx her:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s