Ord, der vander

Nogle gange er ord så fine, at jeg gyser. Hårene rejser sig, jeg smiler. Sådanne ord er enkle, præcise og fanger det helt essentielle:

Af og til tænkte jeg på mig selv som en silo i udkanten af en pløjemark. Jeg vidste ikke, hvad der var indeni. Måske var der ingenting. Jeg tænkte også på, hvordan andre så på mig. De måtte gerne bemærke mig, men så heller ikke mere. Jeg sagde det til Tine:

– Jeg føler mig som en silo.

Hun rynkede brynene:

– Har du taget på igen, da? Så må vi til at spise råkost et stykke tid.
(Helle Helle: Rødby-Puttgarden)
I need a room with a view 
An armchair by the window 
A cup of coffee and a cigarette or two 
Watch the sky turn from hazy gray to black 
Watch my neighbours go to work 
And look exhausted and burned out when they get back 
Thinking about you 
Thank God for this beautiful view 
(Tina Dickow: Room with a view)

Jeg bor i et parcelhus med mange vinduer ud mod vejen. Måske havde det hjulpet at pudse nogle af de vinduer. På den anden side kan man ikke se ud for bare stedsegrønt. Det var en våd sommer sidst, det stedsegrønne voksede som ind i helvede. Nu er det vinter, og jeg skal ikke mere hjem. På dette tidspunkt plejer jeg at sove lidt i sofaen. Bjørnvig fryser en vorte.
(Helle Helle: Ned til hundene)
Måske er det derfor, jeg har trang til hende her:
Som også har denne her. Hun hedder Stine og er svinedygtig, inspirerende og vanedannende.
…hvis man aldrig blev gammel nok til at bære sine tømmermænd med ynde.

Reklamer

One thought on “Ord, der vander

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s