Læsefællesskabet Månedens Bog

Husk lige, at vi i oktober OG november læser Helle Helles nyeste Dette burde skrives i nutid i læseklubben. Det kunne være SÅ fedt, hvis du var med! Bogen er overskuelig både i pris og længde: 158 sider til 186 kr. inkl. fragt her. Spar et cafebesøg eller en bøf bernaise og få en virkelig fin læseoplevelse. Jo flere vi er til at snakke om bogen, jo bedre! Jeg har i øvrigt fundet denne interessante artikel fra Politiken (hvor billedet også er fra) – om Helle Helle og hendes nyeste roman med overskriften:

Nu skriver Helle Helle om drama og sex med DSB-mand. I billetsalget.

Hallo, sikke en cliffhanger! Som en god kollega ville sige.

Altså læs og læs og læs og skriv så din kommentar/mening/glæde/sorg i kommentarfeltet nederst under fanebladet i toppen af siden: “Månedens bog”.

Og som en krølle på halen kan vi så sammen gå ind og se romanen blive iscenesat på Mungo Park. Stykket har premiere den 29. februar 2012.

Mungo Parks direktør Martin Lyngbo og smukke Helle Helle. (Lånt her.)

Reklamer

5 thoughts on “Læsefællesskabet Månedens Bog

  1. Jeg er med på en genlæsning af denne fantastiske bog, for jeg slugte den da den udkom. Jeg er så vild med den helt korte stil og de få ord, som alligevel laver store billeder. Helle Helle er en af mine favoritter, så jeg pipper med i koret – læs den, læs den!
    De følelser jeg tog med fra bogen i første læsning var distance og ensomhed, men på en underlige god måde. Og så var den også meget efterårsagtig.

  2. Ja, hvad er der med den association til efterår, som man får når man læser Helle Helle generelt? Jeg får den også, og det på trods af, at noget af ‘Dette burde skrives i nutid’ foregår om sommeren. Måske er det måden de går og putter sig på?!
    Kathrine, jeg sætter lige din kommentar under fanebladet månedens bog, for det kan være, det giver andre stof til eftertanke.

    Kh Amrit

  3. Jeg har lånt den på bib. – så det er altså også en mulighed..kunne endda genlåne. Jeg er med, når jeg er færdig med Harry H…..det bliver man selvfølgelig aldrig helt, men når “Genfærd” er færdiglæst, står den på Helle H. Glæder mig og må jo indrømme, at det er det første, jeg læser af hende…undskyld til den vel største fan. Jeg har høje forventninger 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s