Den lille store æresgæst

Jeg er en nørd. En bognørd. Og derfor bliver nogle indlæg her på bloggen nørdede i en grad, så togbaneentusiaster og frimærkesamlere godt kan gå hjem og lægge sig. Et sådant indlæg får du i dag. Undskyld. Kan ikke lade være. Det handler om Island:

På bogmessen i Frankfurt bliver der hvert år udnævnt en æregæst, og i år gik æren til Island. Her er et par kolde facts om denne seje nordiske litteraturperle:

  • I Reykjavik holder boghandlerne åbent stort set lige så længe som barerne. (Tomato tomato).
  • Overalt sidder folk og læser. (Har dog også haft vældig stor finanskrise!).
  • Litteraturens plads i samfundet er gammel og kæmpestor.
  •  Men litteraturen er stadig ung, identitetssøgende, og af og til stridslysten.
  • Bogen er den mest købte julegave.
  • NårEymundssons netboghandel modtager en bestilling på en signeret bog, går en af boghandlens ansatte hjem til forfatteren, får en autograf og sender så bogen af sted.
I år gik den prestigefulde Nordisk Råds Litteraturpris til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson for novellesamlingen Milli trjánna (Mellem træerne). Han er blevet kaldt Islands Raymond Carver, fordi han i dén grad mestrer antydningens kunst. Nogle af de gode, læseværdige islandske forfattere er Sjón, Hallgrímur Helgason, Kristin Marja Baldursdóttir, Einar Már Guðmundsson, Jón Kalman Stefánsson og Halldór Laxness.
Billedet er lånt her.
Reklamer

2 thoughts on “Den lille store æresgæst”

  1. Jeg har med stor fornøjelse læst Baldursdóttirs bøger om Karitas, især var jeg vild med etteren. For et par år siden læste jeg Stormland af Hallgrímur Helgason, den er virkelig anbefalelsesværdig. Skønt at læse bøger fra et sted i verden, der både er bekendt, og så alligevel helt fremmed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s