Meningen med livet

I går var jeg til yoga. Tre timers genopbyggende yoga vel at mærke. (Startede med at proklamere at jeg ingen skavanker har, hvorefter min arm døde under den første øvelse. Måtte derefter løfte den med den anden arm under de næste tre øvelser. Lignede ulykkelig siamesisk tvilling med min egen krop.)

Anyways, vi blev guidet igennem en afspænding og skulle blandt andet sætte imaginære æsker ud på en sø med vores fortid og fremtid i. Æskerne skulle så forsvinde ud i horisonten. Aha! At være fuldstændig tilstede i nuet. Gammel kending, men stadig lige svær at mestre. (Især fordi min indre sø skabte sig og var lille som en vandpyt). Men så var det jeg læste denne artikel fra samvirke om, hvad det er, der gør, at vi elsker at læse.

Ifølge psykologen Niels Møller elsker vi at læse fordi: ”Det, at vi ikke kan skrive vores egen slutning, skaber en trang i os til at opleve afsluttede forløb, hvor vi kan finde mening. Og det kan vi få i skønlitteraturen.” Vi bruger altså fortællingerne til at konstruere en historie med begyndelse, midte og slutning, fordi vi ikke kan få dette i vores liv. Det synes jeg faktisk er en ret interessant tanke. Og ærger mig lidt over, at jeg sendte min fremtid ud på dybt vand.

Reklamer

7 thoughts on “Meningen med livet”

  1. Hvis nu man kunne vælge mellem yoga og læsning – og kun måtte vælge ud fra billederne i din artikel – hvem ville du så helst være? Yogamanden eller læsedamen?

  2. Smiler og ja, hvad er egentlig meningen med livet….;) Tak for du kom med din dejlige energi og tak for armen kom til live igen. Ellers pænt dårlig reklame for ideen med genopb yggende Yoga, ikk? :))

  3. PS! Dejlig dejlig hjemmeside med gode blogindlæg Uhm!! Ligesom du, elsker jeg også det skrevne ord og må derfor bruge yoga til at nå nedad, dybere ind, glemme hovedet for en stund. Sejt du ikke faldt i søvn til visualiseringen! KH Iben

    1. Ej tak, Iben! Dejligt du læser med! Var jo helt tosset med din yoga. Kommer klart på torsdag og håber, at Pia er lige så skøn som dig! Yoga og læsning har jo faktisk det til fælles, at de giver rum til indadsøgen, ydre glemsel og ro. Har faktisk aldrig tænkt over sammenhængen før, men må være derfor det rammer mig.
      Kh Amrit
      PS. Armen har aldrig haft det bedre 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s