Litterære arrangementer i “udkantsdanmark”

Nu har jeg nogle gange meddelt, hvad der sker af spændende litterære ting og sager i de større byer i vores lille land. Men der skal være noget for alle, og jeg kan se på mine faste modtagere af indlæg, at I også kommer fra mindre og ydre steder rundt om i Danmark, så i dag handler det om gode litterære arrangementer i “udkantsområderne” – for nu at bruge et træææls ord!

I Vendsyssel – nærmere bestemt i Vrå – kan du på Børglum Kloster komme til litteratur-tirsdage. De er opstået på grundlag af et samarbejde mellem Børglum Kloster og Vendsyssel  Litterære Selskab, og programmet er som følger: Tirsdag 13 september kl. 19: Min hjemstavn Vendsyssel – af forfatteren Knud Sørensen. Tirsdag d. 27 september kl. 19: Thit Jensen – den sidste valkyrie – af forfatteren Jens Andersen. Se mere her.

I grænseregionen Sønderjylland-Schleswig er der stødt en ny nordisk litteraturfestival, litteraturfest.nu, til, og programmet tæller i år blandt andet navne som Helle Helle og Beate Grimsrud. Sidstnævnte var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i år med sin roman En dåre fri – om en psykisk syg kvinde. Se det fine program her. Det hele finder sted fra den 13.-17. 9.

Cover 2011


Skagen Litteraturfestival 2011.
 
LØGN & LATIN! En haglbyge af sagn og skrøner fra Skagen samt stemmer fra lydarkivet og filmklip. Kom under huden på Skagen og skagboerne. Den 19.10.2011. Se mere her.

Trekantsområdets Litteraturfestival løber af stablen fra den 3.-9.10. og hver dag sker der noget i en af byerne i dette område. Se her. For eksempel tager Sara Blædel, Lone Hørslev og Jens Blendstrup på litterær camping!

Så tag udkantsveninden under armen og berig jer selv kulturelt!

God fornøjelse!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s