Når du og dit barn møder døden

Et af de allerstørste tabuer i vores kultur er måske døden. Men det ved vores børn ikke – de spørger, undrer sig, frygter, er nysgerrige og meget mere, og hvad skal vi svare dem. Med mindre du er religiøs og har en klippefast tro på livet efter døden i en eller anden form, så er du måske, ligesom mange af os andre, i tvivl om, hvad du skal svare, når dit barn spørger, hvor farmor er henne og hvorfor.

Jeg har her på Aalborg Biblioteks hjemmeside fundet en virkelig fin række billedbøger til de mindre børn (helt ned til 2 år) om døden, begravelse, kremering, sorg, bearbejdelse og meget mere, som kan hjælpe barnet med at forstå det mærkelige begreb døden. Vær ikke bange for at tale med dit barn om døden – det er meget værre at danne sig uhyggelige og uforståelige billeder inde i sit lille barnehoved.

And, Døden og Tulipanen
Af: Wolf Erlbruch
Billede af bogen And, Døden og TulipanenEn gribende og meget gennemtrængende fortælling om And, der møder Døden. De to bliver venner, til trods for at And er lidt skeptisk over sin nye følgesvend og da Døden fryser, hjælper And med at holde ham varm. Da And selv bliver kold, gengælder Døden tjenesten, så And får en fredfyldt og stille død.
En meget stærk og tabubrydende børnebog, der fremstiller døden som en ven i en frysende stund. Bogen er flot illustreret af forfatteren selv.
36 sider, anbefales fra 4 år


Hvor er du nu?
Af: Laurence Afano
Billede af bogen Hvor er du nu?Den lille mus’ søster er på hospitalet, men kommer ikke hjem igen. Far og Mor bliver meget kede af det og den lille mus har meget svært ved at forstå, hvad der er sket. Musen savner sin søster, men finder langsomt trøst i, at søsteren stadig føles som en del af hende. Billedbogen er en enkelt fortalt historie med meget rørende tegninger lavet i kridt. En sød lille bog, der på enkel vis behandler et stort og sørgeligt emne.
28 sider, anbefales fra 4 år


Barnet og træet
Af: Anne Kristin Aasmundtveit
Billede af bogen Barnet og træetDa barnet mister sin morfar sørger det meget. Men først da det kommer til at snakke med træet i haven, får det nogen det kan fortælle og betro sine følelser til. Drengen fortæller træet om hele forløbet med morfars død, bisættelse og kremering. Med trænet kan drengen filosofere over livets mening og ikke mindst over døden for at få behandlet sin sorg.
Bogen er enkelt illustreret med sørgmodige tegninger, der underbyger historien flot.
28 sider, anbefales fra 4 år

Aldrig mere og for altid
Af Tannia Sels
Billede af bogen Aldrig mere og for altidEn dybt rørende fortælling om pigen Lotte, der har mistet sin far. Lotte begynder langsomt at forstå, at Far er væk for altid og sammen med Mor, som Lotte bemærker også har ændret sig, behandler hun sin sorg og langsomt kommer hun og Mor videre efter tabet. Selvom Lotte og Mor får bearbejdet deres sorg og alting nok skal blive godt igen, så fornemmer Lotte også, at alting vil blive helt anderledes fremover. En god og gribende illustreret billedbog om sorgbehandling og tab af nærmeste familie.
28 sider, anbefales fra 4 år

Farmor og Paradiset
Af: Victoria Hammar
Billede af bogen Farmor og ParadisetFarfar er død og så kommer man i Paradis. Paradis er et vidunderligt sted, hvor græsset er grønt og hvor fuglene altid synger. Det har Farmor fortalt, men hendes barnebarn er alligevel bekymret for Farfar – for han har nemlig glemt sit høreapparat, da han tog til Paradis. Sammen med Farmor tager pigen ud for at lede efter Paradis, så de kan give Farfar sit høreapparat og penge til bussen hjem.
En sød og varm historie om at miste en bedsteforælder.
28 sider, anbefales fra 3 år

Marvi Myrebjørn finder nyt håb
Af: Donna O’Toole
Billede af bogen Marvi Myrebjørn finder nyt håbDonna O’Toole, der har skrevet denne sørgelige billedbog om sorg og tab, er psykolog og arbejder med at rådgive om netop sorg. I bogen er Marvi Myresluger meget trist og sørgmodig, fordi hans familie er endt i en zoologisk have. Kun ved at snakke om sine følelser og sit savn med Kalle Kanin, der selv har mistet sin søster, får Marvi behandlet sin sorg og finder nyt liv og håb til livet. Bogen er farverigt illustreret af Kore Loy McWhirter.
69 sider, anbefales fra 5 år

Mor er en engel
Af: Susanne Engelhardt
Billede af bogen Mor er en engelSofie og Jonas mor bliver pludselig hjemme fra arbejde og det syntes børnene er hyggeligt. Men mor har fået kræft og kan derfor ikke arbejde og lægerne kan ikke hjælpe hende længere. Hun fortæller børnene, at hun snart skal dø, men at hun altid vil passe på dem og vogte over dem som en engel. Dette hjælper børnene med at håndtere tabet af deres mor, da hun går bort.
Denne utroligt rørende og meget stærke bog er skrevet af en kræftsyg mor til sine to børn. Den er efterfulgt af ”Mor er stadig en engel”, skrevet af Jonas og Birthe Engelhardt efter Susanne Engelhardt døde af sin sygdom.
28 sider, anbefales fra 4 år

Liv og død
Af: Max Velthuijs
Billede af bogen Liv og dødLiv og død er en meget enkel billedbog, der på elegant vis fortæller historien om fire venner; Frø, Hare, Gris og And, der en smuk efterårsdag finder en død solsort. De bliver kede af det og giver solsorten en fin begravelse, hvorefter de leger videre og nyder fuglesangen.
En enkel skildring af døden og hvordan livet fortsætter, selv efter man har oplevet sorg og tab.
28 sider, anbefales fra 2 år

Op med humøret Emil
Af: Charlotte Fleischer
Billede af bogen Op med humøret EmilKaninen Belladonna er Emils bedste ven, men en morgen finder Emil kaninen død. For at hjælpe Emil med at behandle sorgen og tabet, holder Emils mor en begravelse for kaninen og sammen med Emil tager de bagefter i zoologisk have og ser på kaniner, så Emil kan få bearbejdet sin sorg og se at livet går videre.
En rørende, men ganske velfungerende billedbog om, hvordan det er at miste og efterfølgende behandle sit savn.
28 sider, anbefalet fra 3 år

Græd blot hjerte
Af: Glenn Ringtved
Billede af bogen Græd blot hjerteDe fire børn i huset forsøger med alle midler at stoppe Døden, symboliseret ved en gammel mand i sort tøj. Døden er kommet på besøg for at hente Farmor, der er meget syg. Til trods for at børnene serverer døden kop på en kop kaffe for at trække tiden ud, lærer Døden børnene at sorg og glæde hører sammen og de forstår til sidst at livet og døden hører sammen. Døden tager Farmors sjæl med og børnene finder trøst i Dødens historier. Bogen er fyldt med meget stemningsfyldte og triste illustrationer af Charlotte Pardi.
28 sider, anbefales fra 4 år
Sig farvel
PS. Til dig, den voksne, kan Julia Lahmes bog om død og sorg, som hun skrev i forbindelse med sin mors død være en hjælp. Bogen hedder Sig farvel – hvad præster ved om sorg. Heri konstaterer hun bl.a., at ingen kan tage sorgen og smerten fra én, for den er en del af livet, men præsterne kan tilbyde et større perspektiv at se sorgen i. Præsterne kan lindre sorgen og, ikke mindst, vise hende, at den er almentmenneskelig og noget, som alle mennesker gennemlever.


Reklamer

5 thoughts on “Når du og dit barn møder døden”

  1. Tak for dem, søde Amrit :o) Jeg er jo dog en af de heldige som har – om måske ikke ligefrem en klippefast, så dog en tro på et liv efter døden. Og den tro havde vores farmor Aase heldigvis også.

    Vi har læst flere af ovenstående bøger for Valdemar, da han generelt havde mange spørgsmål og bekymringer omkring døden, og jeg må lige tilføje, at “Græd blot hjerte” var for barske løjer for min følsomme dreng, da han var omkring 5 år! Min ellers kvikke dreng kunne altså ikke helt koble det med glæden og sorgen og synes bare at bogen var rigtig skræmmende og trist… (Men sådan er børn jo så forskellige).

    “Sig farvel – hvad præster ved om sorg”, vil jeg introducere for min kære mand så snart han har overskud til at læse den. Den er nemlig super god!

    Knus til dig, Amrit

    1. Kære Vivi – bare jeg havde din og farmor Aases tro!
      Var faktisk også selv i tvivl om jeg skulle lægge “Græd blot hjerte” ud, for den ER barsk!
      Vi ses torsdag!
      Stort knus til dig!

  2. Åååhh hvor skal vi dog starte;)? Tak fordi du tog det op, det fylder til tider enormt meget i Maddies lille krop…..så tak igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s