Kvind dig op, kvinde!

Er i kamphumør! Opildnet! Ok, har været inde og se filmen “Det stærke køn”  – og er nu fuld af kampgejst og retfærdighedssans. Denne autentiske film om 187 syerskers kamp for ligeløn på en Ford-fabrik i 1960’ernes England sætter spot på flere emner, jeg synes er enormt vigtige: Ligestilling, kvindesolidaritet, engagement og mod! Og ikke mindst troen på, at du kan gøre en forskel. Kvinden Rita, der stod i spidsen for denne kamp om ligestilling, var trods alt fuldstændig almindelig fabriksarbejder.

Filmen minder mig om Niceville – bogen om to kvinder, en sort og en hvid, der går forrest i kampen for ikke bare sortes rettigheder i 50’ernes USA, men for sorte tjenestepigers rettigheder.

Og så har jeg netop siddet med en opgave for litteratursiden.dk, der handlede om Tove Ditlevsen. En ivrig debattør, der gennem sit forfatterskab også satte spot på kvinders undertrykte position i ægteskabet.

Tove Ditlevsen, 1963 (Foto: Gregers Nielsen)

Der er stadig meget at kæmpe for, fx lige-løn, flere kvinder i topstillinger, minimere trafficking, flere uddannede kvinder i 3.verdenslande. Mange steder er det også stadig kvinden, der laver mest i hjemmet, stadig sønner, hvis mor/far ikke har lært dem at sætte en vask over og stadig flere kvinder end mænd på barsel. Der skal stadig kæmpes, og heldigvis lader litteratur og film os ikke glemme det!

 

Advertisements

2 thoughts on “Kvind dig op, kvinde!

  1. Jeg er altid med på en rask lille kamp for kvinders rettigheder! 🙂 Men må desværre også sige, at jeg lige nu har travlt med at kæmpe for ikke at blive helt opslugt af hverdagens krav.

    Jeg har p.t. ikke mindre end 5 bøger liggende, der gerne vil læses: Jan Kjærstads trilogi, Milan Kunderas “Tilværelsens ulidelige lethed”, og Jonathan Franzens “Frihed”, og jeg er bare SÅ frustreret, for jeg når ingen vegne med dem! Hele tiden er der andre gøremål, der skal gøres, og når jeg endelig kan placere min bagdel i sofaen er kl. tidligst 21, så kan min hjerne ikke længere finde ud af at læse! Ja, jeg mener det alvorligt, på det tidspunkt er jeg analfabet!

    Så kan vi udsætte kvindekampen lidt – bare lige indtil jeg har nedkæmpet hverdagen? Og hvornår sker det lige?

    1. Kære Vivi. Tror vi alle kender det. Hverdagen, der sluger os med hud og hår og siden spytter os ud igen – godt gennemtyggede og flade. Livet med små børn er travlt og tiden knap. Vi vil så gerne læse, træne, se veninder, stimulere vores børn, nusse ægtefællen, men vi når måske kun at sætte en vask over og give et barn et knus, før vi vælter omkuld.
      For at jeg skal nå at læse, springer jeg for eksempel en vask over, eller lader faren om at lege med ungerne et par timer, prioriterer i aftaler osv. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi som kvinder TAGER tiden til os, insisterer på frirummet og overgiver kontrol/ansvar/magt til faren – og at vi husker, at vi er gode nok – også når vi prioriterer at lade op. Det er vel også kvindekamp?
      Knus til dig fra mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s