Når alting er lidt underligt…

Okay. Jeg kan ikke koncentrere mig! Inden for en uge er følgende ting hændt mig i mit ellers fredelige liv:

Blev bestjålet på en ellers god London-tur og mangler nu følgende:

  • kamera (=ingen fede billeder fra mesterfotografen mig til bloggen),
  • mobil (=føler mig lidt ligesom palle-alene ift alle I andre, der sikkert ringer til hinanden hele tiden),
  • MEGET fede Boss-solbriller (ligner nu syg flue med de gamle),
  • et nøglebundt, som var en aldrende pedel værdig
  • pas med godt pasfoto (har nu midlertidigt pas med frygteligt foto af stramtandet og underligt firskåren mig)

Har sær stor datter på næsten seks, der i stedet for at blive småneurotisk over indbruddet (i huset, hvor vi lå og sov) bliver slet skjult stolt over, at også hendes Nintendo er blandt de stjålne sager. Men som hun siger: “Mit nye spil med My Little Pet Shop ER altså også ret godt!”

Lokkede selvsamme datter med i IKEA for at skynde mig at bruge nogle af de penge, som tyvene ikke tog. Bestak størstedatter og hendes veninde med is og tur i IKEAS legeskov (aka “Småland” for christ sake!), mens jeg drønede rundt og fyldte i vognen, som om jeg skulle på camping for evigt. Måtte derefter finde mig i at stå med bumset IKEA-teenager og trække halvdelen af alt det, jeg virkelig havde brug for, tilbage, fordi tyvene åbenbart havde stjålet mere end jeg troede. (JA, jeg har kort, der ikke kan overtrækkes – og hva’ så!)

Dagen efter fandt jeg atter mig selv i IKEA: Denne gang siddende i deres restaurant i kjøtbullar-dunst. Og denne gang fordi størstedatter og legeveninde plagede så meget om atter at komme en tur i Småland (!), at jeg overgav mig. Lettere harm over, at det er det, der står som det største for min datter, efter jeg har ligget vandret for hende med sommerferietilbud i tre uger! Havde sgu’ været billigere, hvis jeg havde vidst det fra starten!

Så væbn jer med tålmodighed: Snart er der atter billeder OG KORTE inspirerende indlæg på bloggen (fremfor megasurt, langt opstød som i dag!)

Hmprf!

Advertisements

2 thoughts on “Når alting er lidt underligt…

  1. Nogle gange må tingene altså bare UD!! Og vær du glad for at ældstedatteren kan se det sjove i det små….det varer ikke evigt;).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s