Vind vind vind!!!

 Og så tager vi som lovet snart hul på vores online-blogklub igen, som er tilbage 1. august. Det er den tredje månedens bog og denne gang er det en af de helt store afrikanske stemmer, vi skal læse. Jeg har tidligere skrevet om den prisbelønnede nigerianske forfatterinde Chimamanda Ngozi Adichie, der er en af nigeriansk litteraturs mest markante forfattere.

I “Det du har om halsen”  tegner hun i 12 barske og fascinerende noveller forskellige psykologiske portrætter af kvinder og af kultursammenstødet mellem Nigeria og USA, som for nigerianerne står som the land of milk and honey – på godt og ondt. Hun beskriver problemerne og fortvivlelsen ved  afskeden med den gamle verden, mødet med den nye og gensynet med den gamle. Herunder stoltheden over at være nigeriansk. Jeg glæder mig vildt til at læse den!

OG: Gyldendal har været så søde at sponsorere et eksemplar til os, som du kan vinde ved at lægge en kommentar til indlægget her, om hvordan du oplever denne online-læseklub – eller, hvis du er ny – hvilke ønsker, du har til den. Jeg trækker lod om en uge den 22. juli!

Jeg har valgt denne bog fordi:

  • Afrikansk litteratur er berigende, sanselig og vigtig!
  • Noveller er gode i en travl hverdag, fordi du kan læse en her og en dér som små afsluttede værker og stadig kommentere i bogklubben.
  • Den koster under 200 kr. Se her på williamdam.dk.
Reklamer

12 thoughts on “Vind vind vind!!!”

  1. Uh uh, den bog vil jeg forfærdelig gerne læse – så det kunne være dejligt at vinde den!
    Jeg er stor tilhænger af læseklubber, fordi jeg har det med læsning som med så mange andre ting – motion, madlavning, se film osv er berigende at gøre sammen med andre. Eller at efterbearbejde sammen med andre, for det er dejligt at læse en bog for sig selv og så tale med andre om den undervejs og bagefter.

    Jeg har først lige opdaget bloggen her forleden dag og er derfor ny i online læseklubben, men jeg vil rigtig gerne være med og har såmænd ikke andre ønsker end at blive præsenteret for forskellige genrer og forfattere. Jeg foretrækker inderst inde at læse dansk litteratur, men er helt åben overfor den store verden 🙂 Og så er det vigtigt for mig at en læseklub ikke er mere forpligtende end at jeg kan springe til på de bøger, jeg har tid, lyst og overskud til at læse og ikke skal følge mig forpligtet til noget jeg bindes til.(Fritidslæsning skal altid være af lyst!
    Jeg har lige byttet Chris Cleaves “Den anden hånd” væk på min blog – og er efter læsning af den stadig mentalt inde i et nigeriansk univers sammen med Lille Bi (hovedpersonen) og derfor passer det mig som hånd i handske at læse en nigeriansk forfatter.

  2. ….Er endnu ikke færdig med ‘Den anden hånd’ som Helle nævner, men jeg er også helt klar til endnu en afrikansk fortælling.
    Læseklubben er god for mig fordi jeg så bliver nødt til at læse, blive inspireret og beriget, men samtidig har mulighed for at vende mine tanker omkring litteraturen med flere smukke, humoristiske, intellektuelle og helt igennem fantastiske kvinder!!! (Den må jeg da vinde på, ikk;)?)

  3. Din læseklub er vildt spændende, jeg har endnu ikke nået at være med på månedens bog (til tiden), men følger ivrigt med i snakken om dem. Jeg er selv med i en læsegruppe i “virkeligheden” og nyder at dele læseoplevelser med andre, men da jeg er i gang med specialeskrivnngen er jeg nødt til at holde lidt igen med den læsning, der er alt for hyggelig – jeg er helt med, når jeg kommer på den anden side. Denne online læseklub er den bedste jeg endnu har mødt – keep on reading and sharing.

  4. Jeg er ny i blog-virkeligheden. Spritny, eller måske ikke engang rigtig ny eller indenfor, fordi jeg faktisk kun læser med her….med barn, speciale, arbejdsjagt og bølge-afhængighed, bliver man kræsen med sin online-færden. Og jeg trives bedre med reelle bøger, der støver og vejer et ton i en i forvejen overfyldt pusletaske og aviser, der er umulige at folde, blæser væk i vinden og altid ligger lige der, hvor kaffekoppen vælter:). Men jeg elsker din blog, Amrit. Fordi du er ligefrem, ærlig, uprætentiøs og selvironisk. Fordi du er kærlig, omsorgsfuld, varm og betænksom overfor din (nogle gange) ubekendte læser. Fordi du har humor, og er dig selv. Og ikke mindst fordi du har kærlighed til bøger og ikke pakker deres glans ind i egne uforløste forfatterdrømme…SÅ er æblet vist pudset, og jeg sidder skoleret foran min yndlingslærer:).

    Og så bringer du Afrika på banen……Mens jeg var i Mozambique fik jeg kun læst skønlitteratur af Nadine Gordimer, bøger som jeg fandt rundt omkring i sydafrikanske antikvariater og slugte, fordi de var Afrika fortalt som mennesker – ikke som numre i de tal, jeg ellers skulle forholde mig til i rapporter. Hver dag er et lille stykke af Afrika i mine tanker, og jeg glæder mig til at læse dine anbefalinger….længe har jeg tøvet, for Afrika er så meget både samvittighed og savn for mig. Måske det bliver en måde, hvorpå jeg kan nærme mig kontinentet igen. At læse er en personlig sag, og – for mig i al fald – tilsyneladende også dét at bloglæse.

  5. Jeg er godt nok ved at blive “prikket” til en “live-bogklub”, hvor vi skal mødes sådan rigtig in real life… så ved jo ikke, om jeg også får tid til at være med i bogklub herinde… men jeg gør et forsøg, gør jeg!

  6. Jeg er med endnu engang…eller nærmerer – jeg er med for anden gang. Sidst kom jeg til at læse jeres vurdering af ‘Hovedløs sommer’, hvilket gjorde, at den blev lagt til siden for anden bog. Jeg kom aldrig rigtigt igang med den, så det må blive næste sommer, der bliver hovedløs for mit vedkommende.. Nu glæder jeg mig til den næste bog i rækken, og jeg er med fordi jeg gennem bogklubben stifter bekendtskab med litt., jeg måske ikke vlle have læst, hvis ikke det var for bogklubben, og især fordi jeg synes, at det er spændende at læse om andres oplevelser af samme bog. Det er ret berigende.. God sommer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s