Du kan lige nå det…

Så er sommerferien over os, og for dig, der snart, måske på fredag, står overfor en dejlig ferie, men stadig ikke har lånt feriebogen, er der her hjælp at hente. For i dag får du tre bud på gode feriebøger, som der er en god chance for, at dit bibliotek har hjemme:

Undtagelsen af Christian Jungersen: En spændende og medrivende roman om dødstrusler på en arbejdsplads, der sætter spot på mobning og ondskab blandt kvinder.

Børnene af Ida Jessen: Psykologisk skarpt portræt af Solvej, der flytter til Hvium, fordi hendes datter bor der med sin far. Solvej får arbejde som sundhedsplejerske og udsættes snart for sladder og rygter. En skildring af de mange sociale og psykologiske spil mellem os mennesker.

Ida og Axel af Hans Otto Jørgensen: Slægtskrønike, der foregår fra 1930erne til 80erne – om Ida og hendes uægte søn Axel. Vi hører om Idas barndom på landet med sin daglejerfar og om hendes forhold til Dr. Ernst, der gør hende hende gravid med Axel uden om ægteskab, og om hendes forhold til den snæversynede Einar, gårdmandssønnen, og om Axel, der isoleres i familien. Axels halvbror Rune overtager med tiden gården, og Axel bliver kunstner, men ingen af dem er lykkelige. En virkelig god historie om det indsnævrede landmiljø, hvor drømme og begær har hårde odds, men hvor humoren og varmen også titter frem.

I morgen laver jeg en liste til ungerne.

Advertisements

3 thoughts on “Du kan lige nå det…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s