Anbefalinger fra dine medbloggere (og regn i kælderen)

Ja, i går var der så ikke noget nyt indlæg fra mig, fordi jeg snorklede rundt i kælderen og prøvede at redde, hvad reddes kunne. Men så blev jeg så meget desto mere opløftet af at læse om, hvad I læser.  Og anbefalingerne fra jer læsere, vil jeg straks give videre til dig, for de er ret spændende. Jeg kendte faktisk ikke de tre første her, og det er netop det, der er så fedt ved at give anbefalinger videre: du får en stafet overrakt, løber videre med den, bliver beriget – og giver den så igen videre til næste læser. Okay, det blev vist lidt poetisk – må stadig ha’ lidt vand i hovedet. Anyway, here it goes:

Pavens næsehorn af Lawrence Norfolk: Historisk roman om Europa i 1500-tallet med religiøse og politiske intriger og menneskeligt begær.

Sidste nyt fra havnen af Annie Proulx. Om en arbejdsløs journalist, der efter at hans kone er død, vender tilbage til sit barndomshjem med sine to små piger og sin excentriske tante.

Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal. Krimi: Tre kvinder – tre kontinenter – tre skæbner. 

Indvandreren af Olav Hergel: Et sammenstød mellem en racistisk dørmand og indvandrerdrengen Zaki får katastrofale følger.

Reklamer

1 thought on “Anbefalinger fra dine medbloggere (og regn i kælderen)”

  1. Jeg blev færdig med Kvinderne på Stranden i går, og jeg må sige, det har været en fed læse-oplevelse. En af dem, hvor man bevidst fravælger socialt samvær, fordi man bare SKAL læse videre!

    Handlingen var aktuel, spændende og rørende. Det er sjældent jeg læser en krimi, hvor kærlighedshistorien rører mig, men Tove Alsterdal skriver på en måde, så man ikke er i tvivl om, at Ally elsker Patrick – og vice versa. Troværdigt og smukt!

    I disse dage, når man taler om menneskehandel, tænker man mest på piger der bliver solgt over hele verden til prostitution. I denne bog er der mere fokus på den “traditionelle” form for slaveri, og der er en interessant sætning fra bogen der lyder:

    “I slaveriets dage, var slaver dyrere end i dag, så ejermanden passede bedre på dem. I dag er det ‘brug og smid væk’. Jeg ved ikke, hvad der er værst.”

    Meget anbefalelsesværdig, hvis man trænger til et springbræt fra krimier til romaner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s