Det læser vi hjemme hos os – hvad læser du?

Jeg er altid meget nysgerrig på, hvad du egentlig går rundt og læser? Elsker at høre om andre folks gode bøger, så indvi mig venligst. Jeg kan så i mellemtiden fortælle, hvad vi læser herhjemme:

Anine læser tit højt for Liv, som er tosset med bøger. Her har de gang i Jørgen Clevins Jakob og Joakim, som er sjov, fordi den har små opgaver. Af andre bøger, der står højt på hitlisten for tiden er:

For Livs vedkommende: Alle bøger med fotografier af dyr. Liv jubler og råber dyrelyde ud i en vældig (og ofte ret enslydende) pærevælling. Jeppe-bøgerne af Barbro Lindgren – især dem, hvor Jeppe slår på andre (børn som dyr) bliver studeret indgående (?!). Abel Spendabel rim og remser; her sidder hun helt stille og lytter. Tror måske det er rytmen i ordene, hun godt kan lide.

Jeppes bil Abel Spendabel - Angermann & Sigsgaardforside af bogen "simba"

Anine elsker: Alle bøger, hvor man skal finde noget, fx Find Holger, Flunkerne, Karsten og Gittes store findebog

Og jeg har gang i en del bøger på en gang for tiden: Lad kun verden tumle sig af Colum McCann, Sorg og camping af Lone Hørslev og Bossypants af Tina Fey (anbefalet af Julia Lahme).

 

 

Reklamer

9 thoughts on “Det læser vi hjemme hos os – hvad læser du?”

  1. Hvad med Uffe?

    Jeg læser som bekendt “Hovedløs sommer” for tiden og kaster mig efterfølgende over “Pavens Næsehorn” af Lawrence Norfolk. Den har jeg fået anbefalet.
    “Sidste nyt fra havnen” bliver nok også en af sommerens bøger for mig. I den lokale boghandler på Godthåbsvej anbefalede de den så varmt, at temperaturen steg voldsomt. Jeg glæder mig til en lang sommerferie med skøn skønlitteratur, og så er det jo fedt at kunne hente inspiration og anbefalinger her. Glæder mig til at se dig. Knus M

  2. Hihi, ELSKER også at høre, hvad folk læser lige nu 🙂

    Jeg har lige været i gang med nogle stykker der ikke kunne fange mig for alvor, men som jeg vil vende tilbage til:

    Scarpettafaktoren af Patricia Cornwell
    – krimi/spænding om retsmediciner Kay Scarpetta

    Kun hvis du har lyst af Margaux Fragoso
    – biografisk roman om psykisk og seksuelt misbrug

    Den sidste varulv af Glen Duncan
    – Nice Cave har givet den formidable anmeldelser og den skulle minde om hans Bunny Monroe

    En dåre fri af Beate Grimsrud
    – om en kvindelige forfatter der må leve med forskellige stemmer i hovedet.

    Har lagt dem alle til side for at koncentrere mig om en ny krimi der virkelig har fanget mig, og som jeg allerede nu kan anbefale til alle:

    Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal!

  3. Jeg lånte Indvandreren af Olav Hergel på biblioteket forleden dag, egentlig til min mand, men så kom jeg selv til at begynde på den, og nu er jeg fanget. Ellers skal jeg have Sommeren uden mænd med i bagagen, når jeg i overmorgen tager til USA på sommerferie. MIne to 14årige tøser læser Dinas bog og en eller anden krimi, som jeg ikke kan huske titlen på.

  4. Vi er vilde med Eric Carles bøger! Ved ikke hvor populære de er hjemme i Danmark? Klassikeren “The very hungry caterpillar” er begge drenge vilde med. Oscar på 5 elsker “The bad-tempered ladybird”, som også viser klokken på de lagvise sider. Victor på 20 mdr elsker “The very busy spider”, som har en masse forskellige dyr i. Og jeg er vild med dem alle, synes billederne er SÅ smukke 😉

    1. Jeg blev straks nysgerrig på Eric Carle, og ja, han er også populær her – netop med “Den sultne larve Aldrigmæt” – den må jeg se at få læst med tøserne. Tror desværre kun, at det er den, der er oversat til dansk.

  5. Hjemme hos os….her ligger bøgerne spredt udover gulvene som et mosaisk gulvtæppe. Naya bruger bøger til alt, og det betyder, at de kære firkantede sager har allemandsret i vores hjem. Lige så forskelligt som de tager sig ud på køkkenbordet, på spisebordet, i sengen, på toilettet, i klapvognen, på hylden, under sofahynderne, i vindueskarmen, i ovnen (!?) og mellem skoene, lige så forskelligt er indholdet…fra dag til dag! Anna befinder sig for tiden i det Lindgrenske univers: øverst på hitlisten er “Ronja Røverdatter” og “Pippi Langstrømpe”, men en (anden) kær klassiker fra vores barndom har også sneget sig ind blandt favoritterne, nemlig “Bjørnen Paddington”. Naya nyder “Halfdans ABC”, alt med dyr (ligesom Anine), alt med traktorer og ambulancer og så bladrer hun gerne i min fars veterinær-medicinære oversigtskatalog (meget tyk bog om medicin til dyr). Claus elskede Cormac McCarthys “Vejen”, men er ellers meget til “man make fire”-bøger, som jeg kalder dem: fiktive bøger om is-tid, ur-tid, middelalder-tid og andre perioder af menneskeheden, hvor alting var lidt mere primitivt og meget mere spændende og sort/hvidt. Lige nu er han vist i gang med Jean M. Auel “Rejsen over stepperne” (personligt kan jeg ikke komme igennem den slags bøger…at samle bær og dræbe dyr for at overleve er et stadie af evolutionen, jeg glædeligt fortrænger). Selv er jeg midt i specialesumpen, og mit litteraturvalg afspejler sikkert den stemning, jeg befinder mig i: Michel Maffesoli “Time of the Tribes” (arbejdsom og ambitiøs), rapporten “Den Kreative Klasse i Klitmøller” (nysgerrig og overspringshandlende), Zadie Smith “Hvide Tænder” (træt og afkoblende), og så glæder jeg mig til at være alene med Karen Blixen “Syv Fantastiske Fortællinger” (ferie-frekvens)….

    1. Haha – man make fire-bøger! 🙂 Godt udtryk for noget, der åbenbart fænger rimelig mange mænd. I wonder why?! Fedt at få lov at genlæse klassikkere igen med Anna, ikke? Og ja, skønt med bøger overalt! OVERALT! Har derudover aldrig læst Zadie Smith, men hørt gode ting. Og til slut: Den kreative klasse i Klitmøller! Spændende!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s