Hvad er en god bog?

Så snart en bog gang på gang dukker op i mine tanker længe efter, jeg har lagt den fra mig, synes jeg, den er god! For så har den rørt ved mig, og det er lige netop det, litteratur kan: Skønlitteratur er en seriøs kilde til menneskelig forandring.

Nu er vi snart halvvejs i 2011, og jeg vil i dag dele de nye bøger med dig, der indtil videre har gjort størst indtryk på mig. Jeg håber, du vil gøre det samme.

Dette burde skrives i nutid af Helle Helle

En tynd, dirrende streng af uro. En kredsen om tilstanden lige før sammenbruddet. Hverdagsrealisme, som var du der selv. Et sprog så enkelt og fint, at det er til at græde over. Og humor! Underspillet og svær at slippe.

Niceville af Kathryn Stockett

Mississippi i 1960’erne. Sorte tjenestefolk har deres eget toilet, så deres bakterier ikke smitter deres hvide arbejdsgivere. De hvide børn knytter sig til deres sorte barnepiger for derefter at blive som deres hvide forældre. Medmindre nogen begynder at gøre en forskel…!

 Mit lykkelige liv af Rose Lagercrantz og Eva Eriksson

En bog om lykke i børnehøjde. Samtidig titter livets sørgmodige side frem (Dunne har mistet sin mor), og den får lov at være der – uden pædagogiske forklaringer. Bogen er fyldt med eftertænksomhed, charme og naturlighed, som ikke kan undgå at give både barn og voksen en følelse af stille, sukkende ro.

Reklamer

4 thoughts on “Hvad er en god bog?

  1. Uha, jeg er dårlig til at læse spritnye bøger…. jeg har en tendens til at vælge alle de gamle klassikere, som jeg mangler at læse…

    Men jeg vil lige fortælle, at vi herhjemme har læst Mit lykkelige liv på anbefaling af dig, Amrit – og den var bare et kæmpe hit! Valdemar og også Storm elskede den bog så meget, at vi måtte læse den ikke mindre end 5 gange! Og lige præcis den slags bøger med dybde, som giver den følelse af stille ro, dem vil jeg rigtig gerne have flere præsenteret af. God weekend 🙂

  2. Jeg vil forholde mig frit til begrebet nye bøger: Det bliver nye bøger for mig – ikke nødvendigvis nye bøger i nyudgivet forstand:

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegard II. Jeg var meget begejstret for både bind I og II, men bind II havde en flertydighed og en dybde, der fascinerede mig meget. Hildegard er en nuanceret, fremmedartet og fascinerende hovedperson.

    Thomas Mann: Buddenbrooks. En fremragende familieskildring, der virker lige så vedkommende, som da den udkom for 100 år siden. Igen er det nuanceringerne i hovedpersonerne, som jeg er optaget af.

    Joseph Heller: Punkt 22. Meget, meget morsom og absurd skildring af, hvordan det moderne menneske er fanget i bureaukratiske kringelkroge. Militæret og krigen sætter det hele på spidsen, men problemstillingerne er de samme for alle.

    Også fremragende, men der skulle jo kun være tre: Per Petterson: Jeg forbander tidens flod, Jason Lutes: Berlin – en by af røg og Francois bourgeon: Barn af Kaimantræet.

    1. Jeg har hørt så meget godt om Hildegard-bøgerne nu, at det snart er på tide, jeg læser dem. Er der ikke også en del religiøse betragtninger i dem? Buddenbrooks er på min liste over must-reads, men som jeg aldrig har fået taget hul på og det samme er punkt 22. Rart at høre om en anden Petterson-bog end Ud at stjæle heste. De to sidste har jeg ikke hørt om – elsker nye tips!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s