For få Pippier og for mange Tommyer og Annikaer!

Jeg faldt over to ting i dag, da jeg ville lave dagens indlæg til dig: En fed billedbog i min postkasse og en fed artikel fra avisen.dk om kedelige, politisk korrekte børnebøger.

Da Lars og Lone alene hjemme af Jon Ranheimsæter første gang udkom i 1996 vakte den ret meget forargelse, fordi det helt igennem er en amoralsk bog. Enhver forælders mareridt. For mens de to børn er alene hjemme, når de bl.a. at ryge, save møblerne i stykker, drikke benzin og  sprænge hele huset i luften. Uden at der på noget tidspunkt bliver moraliseret. Bogen er sjov, charmerende og langt ude og bliver den fortalt som det, vil vores unger, både de frække og de artige, får sig et godt gammeldags grin. Og du med! (Fås billigst på eLounge.com).

Faren til Skrumpen fra det ydre rum, Gunnar Wille, lavede netop Skrumpen som en yderst uopdragen og egoistisk figur for at ruske op i de mange alt for velopdragne børnebøger. Ifølge ham skal børn ikke viftes om næsen med en konstant løftet pegefinger, men selv finde ud af, hvad de mener. Børnebøger skal turde være negative og give slip, for som han siger : »Tommy og Annika er simpelthen så irriterende. Og det synes børnene også.«

                                                                         Gunnar Wille

Advertisements

4 thoughts on “For få Pippier og for mange Tommyer og Annikaer!

  1. Åh, Amrit, af hjertet tak! Herhjemme kan vi nemlig ikke få nok af “politisk ukorrekte” børnebøger! 🙂 Jeg har ikke tal på hvor mange mange gange, vi har læst Skrumpen fra det ydre rum (og må jeg tilføje, at der findes et par “efterfølgere” om Skrumpen, blandt andet Rejsen til Snuq, og så kan jeg ikke huske de efterfølgende… Familien Fab vandt desværre aldrig ligeså stort indpas herhjemme som fortællingerne om Skrumpen.

    Kim Fupz Aakeson er også et hit i den sammenhæng. Han skriver altså også i den grad lige ud af posen! Men her må jeg tilstå, at det er mere moderen end min (knap) 7-årige pode, som synes, at universet er spændende… Jeg håber dog, at Valdemar meget snart vil tage bøgerne til sig. Jeg synes i hvert fald, at de er pragtfulde.

  2. Nå, ja og jeg glemte lige… Irene Pedersens “Sgu fanden og for helvede” er også bare super politisk ukorrekt, fordi børnene slynger om sig med bandeord, og Valdemar elsker den, fordi vi, når vi læser den godt må sige bandeord 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s