Så er den gal i USA: Børneopdragelse

Har du hørt om Tigermor? Den kinesisk-amerikanske juraprofessor og forfatter Amy Chua har skrevet selvbiografien “Kampråb fra en tigermor” om, hvordan hun har opdraget sine to piger, der nu er genier!

Her er nogle af de ting, døtrene aldrig fik lov til at gøre:

  • Sove hos skolekammerater
  • Invitere venner med hjem for at lege
  • Deltage i en skolekomedie
  • Se fjernsyn eller spille computerspil
  • Vælge deres egne fritidsaktiviteter
  • Få andet end topkarakterer
  • Være andet end nummer ét i klassen i alle fag undtagen idræt og drama
  • Spille et andet instrument end klaver eller violin
Samtidig trækkes der i den helt anden retning i amerikansk børneopdragelse. Min veninde Hanna sendte mig denne artikel, hvor økonom (!) og far Bryan Capland har denne holdning:
“Quit fretting over how much TV your kids watch. Don’t force them to do a million activities they hate. Accept that your children’s lives are shaped mostly by their genes and their own choices, not by the sacrifices you make in hopes of turning them into successful adults.”
Jeg opmuntrer mine børn til selvstændighed og til at forfølge egne drømme og lyster. Men. Jeg synes dælme også, at vi vestlige forældre kan blive for underlagte vores børns behov på en måde, så vi servicerer og overvåger dem konstant. Hvad synes du? Er barndommen benhård træning eller pizza og tv?
Advertisements

2 thoughts on “Så er den gal i USA: Børneopdragelse

  1. Jeg tror (og håber), at jeg gør barndommen til noget midt i mellem for mine drenge.. Men mit svar er nok mest af alt, at jeg ikke synes at hverken benhård træning eller pizza og tv er det væsentligste.

    Jeg er faktisk af den overbevisning, at al opdragelse er sekundært, hvis blot børn føler sig elsket, som den, de er, så har de en fantastisk selvværdsfølelse og så kommer opdragelsen (eller læring til “livsduelighed”, som Storms børnehave plejer at sige) (næsten) af sig selv. Jeg ved godt, at det burde være en selvfølge i alle børns liv, at de føler sig elsket som den de er, men det ER desværre bare ikke en selvfølge!

    Og når det foregående så er sagt, så skal børn jo naturligvis også “opdrages” til at være elskværdige for andre end forældrene, for ellers så bliver de jo ulidelige at være sammen med, men jeg tror på en stor grad af frihed indenfor nogle meget vide rammer, hvor (nærværende) forældre sætter disse trygge rammer med forudsigelighed og konsekvens.

    Jeg er skabsaddict i forhold til pædagogiske opslagsværker og har reolhylderne fyldt med gode råd om børneopdragelse ligefra Sigrid Riise over Jesper Juul til Erik Sigsgaard og jeg synes da det er et pragtfuldt supplement til os forældre, der ind i mellem er i vildrede med dette og hint og river os i håret af frustration .. Men det kammer over, når vi gerne vil have en “opskrift” på, hvordan vi bedst gør vores (projekt?!) poder til de (perfekte?!) børn… Jeg tror på, at vi bør lytte til vores egen intuition, vi kender vores børn bedst og vi elsker dem betingelsesløst – og det er nu engang de bedste forudsætninger for at gøre “livsduelige” og meget gerne lykkelige børn (og senere voksne) ud af dem..

    Det er mine tanker 🙂

    1. Jeg er SÅ enig i lige præcis de tre ting du nævner:
      At blive elsket for den man er.
      Masser af frihed.
      At være elskelig af andre end af sine forældre.
      Kunne ikke have skrevet det bedre selv. Jeg tror på, at når først selvværdet er på plads, så er man super godt rustet til at være livsduelig (fedt udtryk!)
      Tak for dit kloge indlæg, og ps. har også op til flere ‘gode råd om børn’-bøger stående 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s