Når den hellige ko slagtes

Forlaget Aronsen har spurgt mig, om jeg vil anmelde for dem. Jeg kendte ikke forlaget særlig godt, men sagde ja og var til udgivelsesfest for deres unge, svenske forfatter Simon Kudrischoff og hans roman Huset på Arlozorovgade. Og jeg er glad for, at jeg sagde ja! Har netop sluppet romanen – vildt forfriskende læsning! Forfatteren slagter i dén grad hellige tabuer i sin debutroman – og slipper godt afsted med det! For eksempel gennem Nathan – en ung, heftigt onanerende israeler, som iscenesætter sig selv som rettroende jøde for at score religiøse Pnina.

Jeg kunne ikke undgå at blive charmeret af naboernes  relationer i en etageejendom i Tel Aviv: Under Nathan bor forfatteren Assaf, som er godt træt af lydene fra Nathans lejlighed og lever lykkeligt med sin skønne Leah – tror han. Yair er den unge poet, som lidenskabeligt forsøger sig med at skrive (håbløse) digte, og så er der den forholdvis unge etiopiske enke, som stadig lader sig styre af sin tyran af en mand efter hans død, men som syder…!

Religion får ofte en dyster klang, og derfor er det befriende at læse en roman, der bruger religion på sjov og selvironisk vis.  Jeg tror simpelthen, man skal være ung og lidt vild for at kunne skrive så frit, som Simon Kudrischoff gør det. Jeg turde ikke 🙂

Simon Kudrischoff (til venstre) læser op fra sin roman til udgivelsesreceptionen.

Reklamer

6 thoughts on “Når den hellige ko slagtes

  1. Den må jeg læse – lyder forfriskende! 🙂 Dog må jeg lige sige, Amrit, at nu er religion jo noget jeg beskæftiger mig meget med både arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt og i min fritid, og jeg synes bestemt ikke, at religion ofte får en dyster klang… lige så tit synes jeg faktisk, at religion får en alt for kæk og lys klang… men jeg synes nu også rigtig tit, at den får den helt rigtige klang. Hvorfor synes du tit, at religion får en dyster klang?

    1. Jeg tænker nok først og fremmest på den ekstreme islamisme med terror og død. Og så synes jeg bare ikke, at jeg falder over den mindre selvhøjtidelige og sjove udgave af religion – heller ikke når det kommer til kristendommen. Nogle af de mest spændende og alsidige tiltag, jeg er stødt på, er fra Stefanskirken på Nørrebro. Jeg synes, at religionen kan være en noget stivnet størrelse, men jeg er heller ikke så meget inde i den. Dog – skal den nå en ateist som mig, skal den slå om sig med andet end dogmer og alvor. Oplys mig, Vivi!

  2. Du kan bestemt have en pointe i, Amrit, at også kristendommen – eller rettere forkyndelsen af den – kan være både stivnet, selvhøjtidelig og måske værst af alt, så kan den være lukket omkring sig selv.

    Og så skal jeg da lige understrege, at det aldrig kan være i orden at slå ihjel under dække af tro eller religion, hverken når man er muslim, kristen eller hindu!

    Men når vi ser bort fra ekstremismen, så synes jeg da, at der er masser af sjov og spas i forkyndelsen af kristendommen, jeg tror bestemt at babyerne muntrer sig sammen med deres forældre til babysalmesang og jeg ved, at minikonfirmanderne hviner af fryd, når de er i gang med undervisningen. Jeg ved også, at børn synes det er pragtfuldt at være til Gud og spaghetti (eller hvad det nu hedder det lokale sted) og høre om Gud på børneniveau. Sjov og spas i folkekirken er der måske ikke helt så meget af i voksenhøjde – desværre! Men nu er tro og religion jo heller ikke kun sjov og spas, ligesom menneskelivet ej heller er det, så der skal også gerne være indhold, dybde, plads til de store eksistentielle spørgsmål og til eftertanke.

    Men når alt det ovenstående så er sagt, så er vi helt enige om, at også kristendom gerne må formidles på en nutidig og interessant måde, så den rører ved det enkelte (moderne) menneskes daglige liv. Og se, den udfordring har folkekirken nok ikke helt kunnet leve op til – endnu.

    1. Ja, kirken er rigtig god til at fange børn med sjove og kreative indslag. Herovre i det københavnske har vi også både spaghetti-spisning, rytmik og minikonfirmander, som efter sigende er en succes. Jeg gik til rytmik med Liv ovre i vores lokale kirke, da jeg var på barsel: Det var gratis, det var godt,og det var sjovt, og bagefter blev de trætte mødre og dagplejemødre altid kræset om med gratis brød og kaffe ad libitum. Jeg er kæmpefan. Men kirke, helt ærligt, – kom nu ind i kampen for at tiltrække voksne mennesker!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s