Tag til Afrika og bliv rigere!

For i disse år blomstrer litteratur om og fra Afrika frem og er med til at give dig et andet billede end det gængse om slaveri og apartheid. Og det beriger at opleve et Afrika, der fremstilles nuanceret: Det er alt andet lige fordomsfuldt at tro at ét billede kan formidle sandheden om et så stort kontinent. Dagens forfattere (sorte og hvide indfødte, hvide tilflyttere og vestlige forfattere) fortæller alle med forskellige perspektiver om et land rigt på kontraster; et land med puls og nerve, fattigdom og rigdom. Her får du tre gode, der fortjener din tid:

  • Smukke Chimamanda Adichie har skrevet en barsk og smuk fortælling om biafrakrigen i 1970, som vil krybe ind under huden på dig, så du får Afrikas støv på tungen og duften af de tungt parfumerede blomster i næsen. Mød den sorte afrikanske tjenestedreng og hans sorte herre, og du vil blive rigere.
  • Utrolig nærværende fortælling om den nigerianske flygtningepige Lille Bi, som kommer til England pga. en frygtelig hændelse. Om menneskelighed og forfærdelige oplevelser og snusfornuftige vesterlændinge, der ikke forstår, hvad der tvinger mennesker på flugt.

  • Om at være hvid tilflytter i Tanzania, men samtidig have boet der så længe, at man er mere sort en hvid. En rå fortælling om 15-årige Samanthas barske og selvdestruktive liv.
Reklamer

4 thoughts on “Tag til Afrika og bliv rigere!

  1. Er nu igang med både månedens bog og ‘den anden hånd’, og jeg må altså indrømme at sidstnævnte trækker mere end ‘sommeren uden mænd’. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er, men jeg synes virkelig det er svært at komme videre i den, har læst 1/4 og har stadig utroligt nemt ved at lægge den fra mig.
    Lille Bi derimod har bidt sig fast under huden på mig, hun får virkelig stukket til vores vestlige tilbagelænede ‘know it all’-attitude!!

    1. Kære Maria. Jeg håber det er ok, at jeg også poster din kommentar under månedens bog, for jeg synes det er et vigtigt issue. Er Sommeren uden mænd for intellektuel? Mærker vi den kun i tankerne og ikke med følelserne? Hvad siger I andre? (Ved godt, at nogle stadig venter på bogen). Enig: Lille Bi går direkte i hjertekulen på sin helt egen facon!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s