Når far er i krig

I dag får du et bud på en rørende og desværre meget relevant børnebog, der sætter ord på svære følelser. Krigeren handler om Jens, der skyder på mål i haven. Uden far. For far skyder på en anden måde nu; han er nemlig i krig for Danmark. Jens er bange hver gang, det ringer på døren, og når telefonen ringer, for sæt nu far er død. Jens følger heller ikke så godt med i skolen længere, for han er optaget af at følge med i nyheder om krigen. Han tænker tanker om døden, og at det måske ville være lettere for alle, hvis han selv døde. Så har mor også kun én at bekymre sig om.  I skolen siger de andre børn, at Jens’ far er med til at slå børn ihjel, men Jens prøver at sige, at faren også er med til at bygge skoler. Det ender i slåskamp, og en dag sker det forfærdelige: Telefonen ringer. Der er sket noget med far. Er han død? Heldigvis ikke: Fars fod er blevet blev sprængt i stykker af en mine. Så nu kommer far hjem til Jens og mor, og Jens behøver ikke længere være bange for, om far dør. Og Jens’ kammerater kommer forbi og ser den seje, kunstige fod, som far nu har i stedet.

Kåre Bluitgen har skrevet en højaktuel og meget læseværdig bog for børn fra cirka 8-11 år. Kan også læses selv af børn, der har læst et lille stykke tid. Men den kræver en voksen i baghånden, for det er barske sager.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s