Digtsøndag #4: Skilsmissedigte

Har du oplevet en skilsmisse, kender du alt til de følelser af blandt andet skyld, skam og raseri, som forfatteren Lone Hørslev selv oplevede under sin skilsmisse. Hun skrev digtsamlingen Jeg ved ikke om den slags tanker er normale, på to måneder mens selve bruddet stod på, og hun blandt andet skulle flytte og takle de svære, svære følelser for og snakke med børnene. Det er der kommet en rigtig fin og ærlig digtsamling ud af, og jeg har virkelig haft svært ved at udvælge et enkelt digt, fordi der er så mange rammende digte. Her får du søndagens digt:

Søndag d. 7. december

Min datter er faldet i søvn. Med armene over kors fordi hun faldt i

søvn SUR. Man siger, de eneste der elsker hele tiden er løgnere. Så

løj jeg så vandet drev. Bare for at se mine børn GLADE. Så blev de

sure. Fordi de ikke måtte være oppe for at se nissen, når han om lidt

kommer ned fra loftet med gaver. Det er endnu en af julens mange

løgne. Og så den med hjerternes fest.

Hvad skal vi lege, hvad skal vi lege, vi lader solen gå ned

over et gabende hul i økonomien, et gabende hul i hjerterne fordi

noget bid for bid og gennem længere tid er blevet spist.

Børnene arbejder så systematisk med risengrøden. Den ene

altid udefra og ind, den anden altid indefra (fra smørklatten) og ud.

Poesi som noget sandt. En særlig omgang med sandheden, poesi

som noget nødvendigt, et virvar af tyngde og fortrængning, jeg

tygger mig igennem imens jeg husker at gemme en smule til nissen.

PS. I morgen starter læseklubben “Månedens bog”. Se med.

Reklamer

One thought on “Digtsøndag #4: Skilsmissedigte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s