Du skulle have været der;-)

I går var vi nogle fra bloggen, som var til oplæsningsarrangementet, jeg annoncerede her. Vi mødtes på caféen til hygge, kaffe og en snak om aftenens oplæsere. Klokken 19.30 befandt vi os så i en privat lejlighed (!), som hurtigt blev fyldt op med folk. Vældigt undergrundshipt. (Og lidt underligt.)

Aftenens første taler var Erling Jepsen, som med lidt sønderjysk accent læste op fra sin nye roman Hovedløs sommer. En tragikomisk fortælling om en skilsmisse og en mor med baseball-bat. Og vi fik lyst til at læse den. Næste oplæser var Josefine Graakjær Nielsen; ung lyriker med frække, kluddermors-agtige digte, der nærmest var som lange talestrømme. Så var turen kommet til Lone Aburas og hendes nye Den svære toer.  Om blandt andet Klaus, der forlader konen Britt, hvorefter hun bliver vildt tiltrækkende og andre af hverdagens situationer – urkomisk fortalt. Vi mener bestemt, det er must-read! Efter kaffe-med-Baileys-pausen kom så turen til tre oplæsere med digte fra amerikansk samtidskunst – en noget langhåret affære, hvor især en af oplæserne bidrog til billedet af et digt, som noget ingen forstår, og som giver en lyst til at fnise. Til allersidst kom Helle Helle på! Hun læste et stykke fra sin gode, gode nye roman om Dorte, der er på besøg hos digterspiren Hase og hele tiden siger ting som ‘okay’ og ‘flotte gulve du har’. Gruppen siger: Must read!!

Dagens tip: Tag til gode oplæsninger – det er berigende, og der bliver grinet meget mere, end du tror!

Reklamer

10 thoughts on “Du skulle have været der;-)”

  1. Æv, man skulle have været der! Kan tilslutte mig, at Den Svære Toer er et must-read :o) Og glæder mig også til Hovedløs Sommer!

    1. Skal altså også have læst den svære toer! Jg tænkte iøvrigt på, om ikke du havde lyst til at være gæsteblogger en dag? Fortælle os om det friske, det gode, det spændende på boghandlernes hylder?

  2. Ja, man skulle da bestemt have været der! Næste gang! Tror jeg må i gang med at læse Helle Helle 🙂

  3. Det var sådan en fin aften med indledningsvis kort og præcis introduktion til forfatterne over en skøn kop kaffe. Ja, man var klædt på ;-)! Glæder mig meget til at læse de nye udspil fra Lone, Erling og Helle og ser lige, om der bliver tid til Josefine også! Hvor er det i øvrigt et fint billede! Synes måske fotografen burde roses for, ud over Helle og dig, at have fået arrangøren listigt placeret i baggrunden af billedet. Skarpt set!

    1. Hahahaha – jeg lagde også straks mærke til arrangøren i baggrunden. Han ser dog ud som om, at det var virkelig kikset, at vi tog det billede! Er yderst tilfreds med, at du følte dig godt klædt på! 😉 Skønt også med din kritiske spørgen ind til de polioramtes vilkår;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s