Hun vandt! – og tips til påskelæsningen

Jeg har fået super gode input fra konkurrencedeltagerne – tusind tak skal I have; der bliver arbejdet med forslagene, kan I tro! Og så har min mand Uffe med stor fairness trukket vinderen – trommehvirvel tak! Og vinderen blev:


Stort tillykke til dig, Merethe!! Send mig en mail med din adresse, så sender jeg fluks Rosas fine kagebagebog til dig!

Dagens tip: Jeg har i dag tre forskellige anbefalinger til dig, når du tvinger (!) tid igennem til at slappe af i din tiltrængte påskeferie:

  1. Krimi: Helle Vincentz’ debut Den afrikanske jomfru. Jeg er ikke færdig med den endnu, men den fænger fra begyndelsen og har en kvindelig jurist i hovedrollen, og så handler den om noget så vigtigt som store virksomheders sociale ansvar, når de opererer i 3.verdens lande.
  2. Roman: Jens Blendstrups nyeste roman Bombaygryde, som handler om Leif, som skal ind og springe soldat. Han har tabt til sin far i matador og i stedet for den sædvanlige konsekvens, rengøring af familiens asbesttag, har Leifs far meldt ham som frivillig til marineinfanteriet på Bornholm. Bogen er hylende morsom og skildrer ud over den lidt kiksede Leifs anti-karriere i hæren også hans familie – især hans far, som er sær som ind i himlen og dybt underholdende.
  3. Noveller: Hvis du endnu ikke har læst Naja Marie Aidts novellesamling Bavian tilbage fra 2006, så er det nu, du skal gøre det. Det er must-read historier om, hvordan man som menneske kan blive så presset, at man mister kontrollen og ender i tragiske situationer.

Pst! Er du i Købehavn i dag, så læser Helle Helle op fra sin nye roman, og signerer, i Arnold Busck i Købmagergade kl. 13-13.30.

Reklamer

6 thoughts on “Hun vandt! – og tips til påskelæsningen”

  1. wiii vil glæde mig til bogen…og Villads får en sej fødselsdagskage på sin 1 års fødselsdag til sommer..:)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s