Supermor

Okay.

Morgen:

Nogen har tisset i sengen

Prøver at få nogen til at sove igen oven på et håndklæde

Nogen vil ikke sove og kræver morgenmad: havregryn uden mælk

Vækker en anden

Nusser pusselankerne under fødderne

Går i bad

Fejer havregryn op fra indisk tæppe i alkoven

Prøver at hive en rokketand ud

Én hiver selv sin rokketand ud

Jubelscener over rokketandens fald

Søbemad til rokketandens tidligere ejermand

Børstetænderbørstehårvaskeansigt

Af sted

Nogen vil kun med, hvis den bliver kørt i klapvogn, mens den ser ipad

En anden er samarbejdsvillige og løber efter bussen, som vi ikke når

Vi går i hastig fart

Nogen falder slemt

Åhnejpustepustefindeplasterkrammekramme

venter i stedet på næste bus

Må aflevere skolebarnet først pga fremskreden tid

derefter tilbage til start og aflevere en anden

derefter morgenmad i fakta

Nynner hektisk og haster videre til dagens gøremål

 

Dagens bogtip til mig sjælv:

Super mor

 

Super ferietip fra zen-kvinde Anna Skyggebjerg

I går faldt jeg over dette ferietip fra Anna Skyggebjerg (hende med Zen for mødre og Supermor, som jeg skrev om her). Og det synes jeg, at du skal se.

Anna taler om den halve eller hele time, du har for dig selv, når dagen er gået, og du har nået, det du ville af praktiske sager og nu sidder og slapper af. Den stund skal bruges på dig selv. På at gøre noget, der giver dig ro og glæde. Hun taler om at mærke efter, hvad der gør dig glad og så gå efter det – også når ferien er slut. Mange af os har så svært ved at mærke, hvad det egentlig er, der giver os ny energi, fordi vi har travlt og har antennerne ude på børn, mand, job, studie osv. Og ferien er da et godt tidspunkt at mærke efter på!

Jeg finder fred med en bog. Jeg får tanket mig selv op med de ord, stemninger, personer og situationer, en god historie har med sig. Og lige nu er jeg i gang med Lone Hørslevs nye Sorg og camping, som jeg er ret tosset med.

En stille bog om almindelige mennesker med en tikkende bombe af anspændte følelser under overfladen. Direkte og ligetil. Sympatisk og rammende. Genkendelig.

Masser af zen fra mig til dig!