Aha, aha.

Var med Uffesen på hans arbejde i går. Sad på et af hans kontorer. Spiste af hans buffet. O, hvilken buffet! Dejlig morgenmad kun lavet af kulhydrater. Endnu dejligere frokost med tusind forskellige lækre retter. Og en meget lækker og fedtet kage til dessert. Mens B.S. Uffesen diskuterede noget alvorlig forretningsstrategi med kollegerne hen over frokosten, afbrød jeg med munden fuld af krummer og klæbrig kage: “Nøøøj, en god kage!” Han klappede mig venligt (en uvane han har) og talte videre. Jeg afbrød igen: “Ej, får I kage hver dag??” Uffe: “Nej, kun om torsdagen.” (En bestemt hånd på låret som for at signalere ro på). Mig: “Ej, virkeligt?! Årh ja, heldigt jeg kom med i dag!”

Aha! Det viste sig også, at bemeldte mad kunne fås med hjem i aftenanretning for sølle 30 kr.!! Waaaaa?! Har nu oplagt ny strategi for øje til at redde mine vil-ikke-lave-mad dage. Vil snarest installere diskret fryse/varmetaske i bilen til det gode formål – og så ellers tæppebombe ham med fornøjede opringninger om mulig hjembringelse af ufattelig lækker mad. For man kan jo ikke engang lave det selv til den pris! Blev jeg enig med en af hans ansatte om til frokosten. Synes, hele det der gør-det-selv show er heftigt overvurderet. Har fx meget ivrig gør-det-selv veninde, der har kørt mange ture til IKEA sammen med mig for at kigge på billige færdigløsninger. Men hver gang vi ser et lille møbel, der er lige til at nappe, siger hun: “Det kan man altså selv lave!” Og så kommer ellers hele smøren om mdf-plader osv. Eller dette scenarie: Vi ser et andet lille møbel, der er lige til at nappe. Hun siger: “Tjaaaa. Måske… Hvis man nu fjernede hylderne, sleb resten, malede det og satte hjul på… så kunne det måske godt fungere.” Ja, men så er det et helt andet møbel, hvorfor så ikke købe det i stedet. Nej, jeg kører langt hellere fake-it-till-you-make-it stilen.

Og nu hvor jeg kan se frem til snart at fake sund og varieret kost, har jeg overskud til en lille erkendelse: Fakede en del på litteraturvidenskabsstudiet, hvor storskrydende lækkermåse erklærede, hvor meget de eeeeelskede Kafka/Joyce/Mann/Dante, og havde gjort det lige siden, de var små. Engang havde jeg lille quiz kørende med medstuderende i en pause: Hvad ville vi redde, hvis huset brændte? Efter at have skrydet op og ned om make up, tøj og sko, opdagede vi, at overstuderede lamseben lyttede med ved bordet ved siden af … jeg pippede med redningsplankestemme: “…og naturligvis alle mine bøger!”

Anyways – her er først et eksempel på en bog, jeg har faket at have læst: (ville så gerne, men er skræmt af størrelsen. Åbenbart eneste sted i livet det gør sig gældende.)

Bøger, jeg har faket ikke at have læst: (sorry)