Ode til min læseklub

Oh, at mødes med søde og kloge kvinder kun for at snakke om en bog. En god én. The great Gatsby.

Oh, at vende hver en sten i den og blive klogere, gladere, bedre til at sætte ord på.

Oh, at mødes fast på en bogcafé med gamle og nye bøger på alle hylder.

Oh, at drikke varme drikke, se de andres bøger ligge spredt rundt på bordet, og få en artikel af én af de andre om den mandlige forfatters magt i kraft af sit køn.

PS. Vidste du for eksempel, at da Jennifer Egan vandt den prestigefyldte amerikanske Pulitzer Prize for sin roman Tæskeholdet banker på – og i den ombæring slog Jonathan Franzen og hans (også fremragende) Frihed,  var det stadig Franzen, der løb med al opmærksomheden. Stadig hans roman, der udråbt til ‘Den store amerikanske roman’. Et faktum, som kønsforskere tilskriver køn: Kvindelig erfaring tæller ganske enkelt ikke i samme grad som mandlig. Mandens udsagn er almengydige, kvindens blot ‘kvindelitteratur’.

Oh, at glæde sig meget til næste læseklubmøde, hvor det igen handler om en flok kvinder og en god bog. Hvis det ikke er kvalitetstid og migtid, så ved jeg ikke hvad.

læseklub

Banker hul og banker på

I går hængte jeg nogle billeder op i lejligheden. Sådan! Bryder det fine hvide rene look med huller, billige rammer og dårligt øjemål. Nå, fred være med det. Nu tør jeg også bedre være her. OG læse denne her, som jeg ikke fik læst i 2012:

Åh nej, kommer for sent på arbejde – beklager usselt indlæg! Fordømt!