Hvem kan – Zlatan kan!

Jeg kunne ikke drømme om at læse en fodboldbiografi! Ligesom jeg brækker mig i lårtykke stråler over fodboldkampe. Mens Uffe sidder og bobler engageret over med en blanding af indestængte og højlydte urkraft-lyde, når der er kamp i fjernsynet, brækker jeg mig. Sådan er det! Er ud af en fodboldglad familie, hvor min far så tipslørdag HVER lørdag, og jeg blev tysset surt på, bare jeg trak vejret lidt imens. Og min bror løb hver weekend de sønderjyske marker tynde med sine små miniput-ben, mens min far stod ved sidelinjen og skreg sig hæs sammen med træner Bent. Jeg forstod ikke det gådefulde fodboldsprog udtrykt i sætninger som ‘KOM IGEN!!!!’, men var med på sidelinjen, fordi jeg ikke måtte være alene hjemme. Jeg er SÅ kureret for fodbold. Da jeg gik på højskole, var der endda nogle, der spillede ølspillet ‘Dong’ til tipslørdag. Men ikke mig. Jeg hader fodbold. Men jeg VIL læse biografien om Zlatan Ibrahimovitc – Sveriges kæmpestore fodboldtalent. Hvorfor? Fordi den efter alle anmeldelser at dømme er pissegodt skrevet, og er lige så meget et sociologisk portræt af underklasse-Sverige, af indvandrerkulturen i en ghetto, af flabethed og hårdhed, af vanrøgt, ensomhed og racisme – og at have et talent, der løfter en dreng ud af betonen og ind i en fremtid af anerkendelse, berømmelse, skandaler, penge og hårdt arbejde! Jeg tror, det er socialrealisme, når det er bedst.

Zlatan Ibrahimovitc har fortalt sin historie til forfatteren David Lagercrantz, der efter sigende her leverer en reflekteret genfortælling med et lille akademisk islæt, der gør, at denne biografi er meget, meget mere end fodboldidioti!

 

PS. Læs Klaus Rothsteins meget fine anmeldelse i den aktuelle udgave af Weekendavisen: Undtagelsesmennesket Zlatan.