E-bøger fremmer ikke børns ordforråd…

… sådan lød overskriften på denne artikel fra Jyllands-Posten i mandags. Artiklen løb hurtigt facebook rundt, og jeg blev nysgerrig. Alene overskriften skabte modstridende tanker i mit hoved. For hvorfor fremmer e-bøger ikke ordforrådet? Der er jo ord i dem?!

Artiklens hovedpointe er, at e-bøger med indlejrede effekter ikke medvirker til at øge børns ordforråd, fordi det er effekterne frem for ordene, der gør indtryk på børnene.

Artiklens præmis er, at børn skal kunne tale om detaljerne i en historie, fordi netop det ifølge forskerne er med til at udvikle deres sprog og med til gøre dem bedre i stand til at tilegne sig ny viden.

Og det er jeg i bund og grund helt enig i, men når jeg alligevel vrider mig lidt i tøjret, er det fordi, det let kan komme til at virke lidt enten eller. At der enten er læring eller underholdning i en given e-bog. Og hvis det er snakken, der er med til at fremme børns ordforståelse, kan en snak om effekterne i forhold til historien i givet fald også være gavnlig.

Og forskerne fordømmer da heller ikke e-bogen, men konkluderer, at e-bogen mere er et underholdende element end et læringsmæssigt. Samtidig konkluderer de, at e-bøgerne i langt højere grad end en trykt bog er i stand til at engagere børnene.

Aha! Og her er det, jeg mener, at e-bøger klart skal anvendes, for hvis alternativet er, at nogle børn fravælger en trykt bog, og på den måde slet ikke får læst, er det så ikke bedre at tilbyde dem en e-bog, der trods alt giver bogassociationer – ihvertfald de e-bøger, der ikke minder for meget om film.

Børn skal møde masser af ord, og børn skal snakkes med om de ord, de møder. Hvad enten det er om effekterne, om hvad en e-bog er, når den hverken er en gængs bog eller en film, eller om det er om den historie, den givne e-bog tilbyder, så er slutresultatet, at der er blevet talt med barnet om bogen og dens indhold.

Forskellige medier giver ord, hvor forskellige ordene end måtte være. Og når barnet både får en forklaring på ordet og kan sætte det ind i en sammenhæng, hænger det alt andet lige bedre fast. Så e-bøger er efter min mening et glimrende alternativ til den trykte bog, når det gælder om at fange forskellige børns opmærksomhed.

Så:

Hurra for e-bøger! Hurra for ord! Hurra for dialogen!

Billedet er hentet fra artiklen.

Indlægget kan også ses på http://borneboger.nu/

Because I’m e-worth it

Noget jeg skal investere i i det herrens år 2012, er er e-bogslæser. Jeg er ikke god til at få kapret elektroniske gadgets og andre revolutionære opfindelser, der kan forenkle livet, fordi jeg ganske enkelt ikke interesserer mig nok for det. Men jeg kan simpelthen så tydeligt se fordelene for mig ved en e-bogslæser, at jeg ved, den vil forsøde mit liv. Som nu for ekesempel da jeg var i Marokko. Jeg havde taget to romaner med: Naturlige fjender af Lone Hørslev og Baby Jane af Oksanen - og tænkte, at det var nok. Men de viste sig at være hurtigt læste, og resten af turen måtte jeg ty til tax free-kataloger og Berlingske Business – begge dele røvkedelige. Havde jeg nu haft en e-læser, havde der ikke været noget problem overhovedet. Når jeg køber en, vil jeg tage Berit Lund med på råd. Hun ejer e-boghandlen Booksnob og ved et og andet om e-bøger. Mens jeg funderer over det, vil jeg passe min yngste, der har ørlet hele natten :-(

Ps. En ny amerikansk undersøgelse viser desuden, at e-bøger har langt flere fordele end papirsbogen. Læs mere her.

Du kommer ikke uden om dem!

Altså e-bøgerne! Det er min ypperste pligt at holde dig ajour med det nyeste indenfor litteraturens verden, så du ikke selv behøver at gøre det, og i dag vil jeg give dig en kort intro til fænomenet e-bøger og e-bogslæsere. Hvorfor er det vigtigt for dig? Fordi e-bøger er lette at transportere, fordi du kan samle mange bøger på dem til både børn og voksne til eksempelvis sommerhusturen, fordi dine børn vil synes, at det er sjovt og cool at læse på denne måde.

En e-bogslæser er:

  • En maskine, som har samme størrelse og vægt som en bog
  • Den giver dig mulighed for at læse bøger på den måde, du er vant til, men uden traditionelt papir.
  • Den har en e-ink-skærm, der er lige så rar at læse på som almindeligt papir, idet den er flimmerfri og ikke baggrundsbelyst.
  • Den kan indeholde mange hundrede bøger og genoplader på bare et par timer. Det betyder, at du faktisk kan læse i en måned uden at genoplade.

En e-bog er:

  • En helt normal bog, som er elektronisk. Du downloader den til din computer fra en boghandel (se her) eller fra biblioteket (se her) og sender den videre til din e-bogslæser.
  • E-bogen er billigere end en normal bog.
  • Du kan bestille e-bøgerne via computeren, og du behøver ingen teknisk viden.
Dagens tip: