Fuck – det er pissegodt!

Dånede hele tiden under læsningen af Lone Hørslevs spritnye udgivelse: Digtsamlingen La’os. For hold kæft, hvor er det pikkegodt. Og inden du skyndsomt zapper væk og over til en blog, der ikke beskæftiger sig med POESI (sig det med vrængende stemme), så bliv for guds skyld hængende lidt! Og hør disse sætninger:

“Jeg kom til at se ind i øret
på manden der tiggede i S-toget, åh føj, jeg
kiggede først for sent væk!”

og

“Jeg har fået en kræftsvulst i hjernen.
Noget gør ihvertfald rimelig nas. Og mens toget kværner
ned gennem Sjælland, tænker jeg hvad fanden, nu
sker det – jeg dør!
Næh, det er sikkert bare
tømmermænd, det er det. Så drop det ynk!”

og

“den der drikker gin, har det bare tingeling”

og

“Jan Nielsen hænger min lampe op og fortæller
mig historier fra sit arbejde i hjemmeplejen.
Han kastede blod op indtil han døde (såkaldt blodstyrtning).
Hun måtte sove med en hjelm fordi hjernen
ikke fyldte kraniet helt ud.
Hans lunger blev langsomt ædt op af betændelse, så døde han.
For Jan Nielsen er det bare et arbejde.
Det skal man for guds skyld ikke tage med hjem, siger han
og spiser den kage jeg har givet ham.
Jan Nielsen – der ikke tager døden med hjem.
Det er flot
og modigt
at sætte karrygult og mintgrønt sammen. Siger Jan
Nielsen så. Nå.”

Digtene handler om delemoren/singlen/kvindens helt ordinære hverdag med børn, tømmermænd, rengøring, tv, eks’er og kærester, og er lige dele dystre hverdagsbetragtninger og virkelig skægge og ironiske og meget præcise genkendelige portrætter af sig selv og andre. Hørslev spidder os røvalmindelige gennemsnitsdanskere gennem de floskler vi bruger (elsker det!) og gennem vores utrolige gennemsnitlige adfærd – uden overhovedet at være nedladende, men tværtimod virkelig fintfølende og indfølende.

Rikke Bakman, som jeg ææælsker, har illustreret samlingen og gør den så meget detso mere skæv, vedkommende og allemandsagtig. På den bedste måde, du kan tænke dig. Her illustrerer hun for eksempel, hvordan hovedpersonen får et vaterpas i hovedet, da hun (og der er jo kun hende til at gøre det) skal hænge en bogkasse op. Endnu et mesterligt billede af hverdagens mange udfordringer og sejre.

I dag er det officilet poesiens dag – hyld den ved at læse Lone Hørslevs La’os!

 

cover