Hyldest til hverdagen

Kom i tanke om, at jeg jo har fået en del nye læsere! Og at I læsere måske ikke aner, hvad jeg plaprer om, når jeg siger, at jeg ligesom Dan Turèll er gladest for hverdagen?! Derfor dette digt! Fra den gode digters hånd. Mandag, velkommen! Uge, Velkommen! Hverdag, velkommen! Og lad nu være at tænke, at det er for langt at læse. You’re missing out! Læs det nu – og bliv gladere! Og lettere!

 

 

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Dan Turèll

Digt lånt her, illustration lånt her.

Min hyldest til hverdagen!

Hot:

  • Jeg behøver ikke at se mig længselsfuldt om efter den
  • Jeg skal ikke spare op for at få den
  • Jeg kan dele den med andre
  • Jeg behøver ikke halse efter den med tungen ude af halsen – den er der også i morgen
  • Den er min!

 

Not: 

  • Den tager sjældent på en tiltrængt ferie fra mig
  • Nogle gange tager den penge fra mig, som jeg ikke har
  • Jeg kan sjældent få den for mig selv
  • Den er ikke så spontan, som jeg kunne ønske. Har indimellem lyst til at melde den til selvudviklingskursus à la: “Ti nemme trin til at komme ud over rampen”
  • Den er der fanme også, når jeg ikke vil have den

 

Læs om hverdagen til hverdag:

Dan Turèlls fantastiske digt om hverdagen. Elsker sætningen Mest af alt holder jeg af hverdagen …

Helle Helles romaner. Alle er de koncentreret om det store i det små. Hyperrealistiske skildringer af hverdagen med citronmåne, Statoil og provins.

 

 

Sygt opstød

Det er fredag aften. Sent. Jeg drikker dagens, måske -måske ikke, sidste kop kaffe. Uffe ligger på sofaen og sover. Pigerne ligger i deres seng og sover. Bortset fra den ene, der ligger i min. Og jeg er oppe. Kører på et mærkeligt adrenalinlignende stof, der hedder ‘forhøjet stofskifte’. Har åbenbart krop, der keder sig og nu har kastet sig over at bekæmpe sig selv – jeg danner antistoffer mod mig selv. Det gør jeg i perioder. Så får min flinke overlæge, som jeg efter mange års kendskab er på venskabelig fornavnsfod med, panderynker og professor-blikket på: “Hvad skal vi dog stille op med dig, Amrit?!!” Jeg, som har spurgt mig selv om det samme, siden jeg blev fucking født, har naturligvis ikke svar på rede hånd. Overlæge udskriver dum recept på endnu dummere piller. Dem, der skal trykke mig ned, lægge kunstigt låg på, sænke mit system. Bærer nu rundt på kunstig donkraft som ny vinterhue, der ikke er nødvendig. Føler mig som freaking damp-barn på Ritalin. Det værste er, at man ikke rigtig kan se det på mig – jeg har jo ikke brækket stofskiftebenet. Eller noget. Og derfor kan jeg heller ikke holde ud, når folk kommenterer på min sindsstemning eller mit udseende, for er jo for fanden ikke herre over det. Leave me alone – og lad mig sminke mig som afdanket luder for at føle mig fresh. Godt, jeg har datter, der ser sådan ud og kan muntre mig op.

  


Venligst den selvjagende natteravn

Mørk poesi til sene nattetimer:

 Nat i Berlin af Tom Kristensen

Nat i Electri-city af Michael Strunge

Drive-in digte: non-stop neon-nat lys-avis af Dan Turèll

Taxachaufførernes Greatest Hit!

Jeg har en mega svaghed for Dan Turell! Er tosset med hans storbydigte – den måde, han iagttager hverdagens små ting på og gør det ligegyldige gyldigt, er lige i øjet. Læs bare dette uddrag af hans hyldest til taxachauffør-gerningen:

Jeg skulle have været taxachauffør!
taxachaufførernes Greatest Hit
the cabdriver to end all cabdrivers -
Jeg ville have siddet der ved rattet
være hjemme og på arbejde samtidig
som i et sneglehus
eller som den perfekte værtshus-vært -
Jeg ville sidde ved siden af kunden
adskilt af askebæger og knirkende gearstang
og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte – 

Jeg ville nådesløst gennemskue de andre bilisters fortvivlede manøvrer
og til enhver tid kende deres position i banen
og jeg ville ikke tøve med at kritisere deres kørsel -
Jeg ville højt og underholdende kommentere den
mens jeg selv causerende kørte nonchalant perfekt 
med én finger på rattet 

Og jeg ville smile til dem alle sammen
og indrømme at det var for galt
at det var strenge tider
men at det jo nok alligevel gik
så længe man ikke mistede humøret – 

“Taxa-Turèll”
som de ville kalde mig -

Læs hele digtet fra Danny Cool her