Supermor

Okay.

Morgen:

Nogen har tisset i sengen

Prøver at få nogen til at sove igen oven på et håndklæde

Nogen vil ikke sove og kræver morgenmad: havregryn uden mælk

Vækker en anden

Nusser pusselankerne under fødderne

Går i bad

Fejer havregryn op fra indisk tæppe i alkoven

Prøver at hive en rokketand ud

Én hiver selv sin rokketand ud

Jubelscener over rokketandens fald

Søbemad til rokketandens tidligere ejermand

Børstetænderbørstehårvaskeansigt

Af sted

Nogen vil kun med, hvis den bliver kørt i klapvogn, mens den ser ipad

En anden er samarbejdsvillige og løber efter bussen, som vi ikke når

Vi går i hastig fart

Nogen falder slemt

Åhnejpustepustefindeplasterkrammekramme

venter i stedet på næste bus

Må aflevere skolebarnet først pga fremskreden tid

derefter tilbage til start og aflevere en anden

derefter morgenmad i fakta

Nynner hektisk og haster videre til dagens gøremål

 

Dagens bogtip til mig sjælv:

Super mor

 

Måske og muligvis går det bedre her

Får altid så ondt af de stakkels metroexpresavishåndlangere. Fandens til job. Får ustyrlig trang til at råbe ‘UNDSKYLD’, mens jeg desperat styrer udenom deres bedende øjne og avisbeklædte, tryksværtede hænder.

Nå, det var en udenomstanke.

Her går det ellers meget bedre. Kan mærke den der milepæl ‘nu-er-der-snart-gået-et-år-fra-vi-gik-fra-hinanden nærme sig, og sørme om ikke det er rigtigt; det bliver lidt nemmere med tiden. Jeg nyder måske også en lille smule min tid for mig selv, når jeg ikke har pigerne. Min lejlighed er muligvis ved at blive et trygt sted. Og jeg sover ikke længere med alt tøjet på i sofaen i en sky af chokopops, men renser nu igen min gustne hud og lunter ind i seng.

Men hey, sig det ikke til nogen. Nemesis og jinxsy og alt det der.

 

PS: Ssscchhh… sig for guds skyld heller ikke til nogen, at jeg har læst temmelig meget i den her (må opretholde selvhjælsbogshadende image – og da slet ikke finde trøst og omsorg i det):

cover

En morgencyklists (mig) bekendelser

Hvad sker der for, at jeg, når jeg morgenfro og venlig triller roligt ud på cykelstien, straks bliver omringet af rasende hob af vrede cyklister. Uden at have noget at skulle have sagt løfter de mig op, mens de kaster ord efter mig som ‘tåbe’. Herefter smider de mig frem og tilbage mellem hinanden, mens jeg på én og samme gang prøver at rette på min cykelhjelm, redde mine solbriller og udtænke kvikt tilbagesvar på fornærmelserne. Men cykelturen er ude af mine hænder, og i hæsblæsende tempo ræser vi gennem Frederiksberg, mit hjerte hamrer, jeg slingrer, kan ikke tage farten af pga hundredetusinde vrede cyklister bag mig, kan ikke overhale pga tour de france-feltet, der ligger til venstre for mig og kan ikke cykle hurtigere pga plejehjemsbeboerne med hatte på cykelhjelme foran mig.

O’ ve, o’ skræk, for den arme, intetanende cyklist, der netop krydsede tværs gennem feltet. Der opstod lynch-agtige tilstande i feltet, der nu var rødglødende af raseri over den ufattelige dumhed, de så respektløst bliver mødt med.

På et eller andet tidspunkt bliver jeg smidt af. Kastet væk, brugt og beskidt. Jeg slæber de sørgelige rester af cykel, tøj og mig selv ind ad porten, kravler op af trappen og kaster mig ned på den nærmeste stol og praktiserer de dybe åndedræt, som en blid, men stærk jordemoder lærte mig under min første fødsel.

Nu har jeg det!

“Tåbe!”

“Det kan du selv være!”

 

Dagens læsning. Måske.

Petit Petit forside cover

“Petit er professionel cykelrytter og klar til at blive verdens bedste. Hun har været klarrigtig længe. Hun skal bare overbevise Sportsdirektøren. Og vippe holdetslegendariske stjerne af pinden, værelseskammeraten Miss Starr, der ifølge Petit er enpisseluskerøv, som kommer alt alt for let til alting.

Petit Petit er en skæv historie om ambitioner, venskab og længslen efter at høre til.”

Så har I mig tilbage

Nå. Ferie som nybagt delemor overstået. Følgende gør jeg ikke igen:

  • Holder en hel uge hjemme med pigerne. Blev overfaldet af akut iscenesættertrang og slæbte dem af sted til aktiviteter i 30 graders varme = træt mor, trætte piger, alt for mange lus.
  • Kører alene til jylland med alt for stor oppakning. På motorvejen falder pigernes cykler straks halvt af bilen. Slæber dem efter bilen ind i nødspor, hvor jeg næsten bliver dræbt, mens jeg propper dem ind oven i alle de andre ting, vi har med, inklusive et stks. hamstermand
  • Tager ting med på ferie. Næste gang køber jeg den ene kjole, de havde på hele tiden, når vi ankommer. Fik store, røde stressknopper af baggage-tetris:baggagetetris
  • Lover alle mulige andre bloggere at levere betydningsfulde indlæg om meningen med livet (?!!!?) Husker jeg nikkede sigende og overlegent inden ferien, da jeg blev bedt om sådanne indlæg. Ved ingenting om det. Overhovedet.
  • Oparbejder forestillinger om mig selv, der giver mine børn pragtfulde kulturelle oplevelser ud over det sædvanlige, når virkeligheden alligevel mest ser sådan ud på p-plads:hvide sande
  • Blærer mig med at være litterat, når jeg nu aldrig læser en fordømt, lødig klassikerkeyes

Følgende gør jeg dog gerne igen

  • Tager i somerhus med familien
  • Tager til Aabenraa hos familien

… får mig nogle flere venner. Eller bare ferievisioner.

 

 

En single (mig) after dark. Et sjældent indblik.

Jeg hørte i går i nyhederne, at flere og flere unge og voksne vælger singletilværelsen fremfor parlivet. Og når man ser på det spændende og stimulerende liv, vi singler fører, er det da heller ikke svært at forstå.

For at forberede dig på, hvad der venter og gøre dig bedre i stand til at træffe dit valg, vil jeg her give dig fem råd med på vejen, når det kommer til en singles liv efter mørkets frembrud. For især her har vi singler mulighed for at udfolde os og føre rige og skægge liv.

 

1) Altså. Som single har du rig mulighed for at fordybe dig i stimulerende og hippe interesser og på den måde få et massivt forspring street credit-wise.

Læs for eksempel smarte, anmelderroste tegneserier:

IMG_20130703_230118

Eller hav en bogvogn stående med skønne titler, der signalerer frihed, kvalitet og overskud:

IMG_20130703_225305

Men pas for guds skyld på fælden med altid at forfalde til chick litt, fordi du har så meget tid, at du jo bare kan læse det andet en anden dag. Pas især på alt af Marian Keyes – og lad være at lade det ligge og flyde i sofaen. Lad også være med selv at ligge og flyde i sofaen.

IMG_20130703_230319

2) Som single har du tid til at dyrke dig selv og din krop. For eksempel kan du lave et feltstudie i, fra hvilke vinkler dine ben ser tyndest ud. Det vil helt sikkert komme dig til gavn:

IMG_20130703_225750

IMG_20130703_225814

IMG_20130703_225712

3) Dyret er menneskets bedste ven og siger om dig, at du godt kan være i et forhold, fordi du kan passe et dyr og få det til at overleve udvikle sig. Jeg har for eksempel en guldhamster, som jeg har megen glæde af. Og han er altid med på fis og ballade. Hvilket er vigtigt for en single.

IMG_20130703_223325

Husk her de rette accessories, der signalerer ‘jeg tager det sgu ikke så tungt’ eller ‘alene? Ikke mig’

IMG_20130703_224909

4) Orienter dig bredt, når det gælder nye måder at kommunikere på. Så er du både hip og tilgængelig. Pas på med at virke som om du bare tilmelder dig og ikke helt ved, hvad du laver. Det giver ikke street cred.

dbe4f790e40211e287c422000ae911c7_7

5) Gå i seng, når nok er nok – og glem aldrig dit perspektiv på verden. Singler har det med at være selvcentrerede.

IMG_20130703_231802

IMG_20130703_232215

Hvornår går det væk?

Ikke for noget, men hvornår er det, at det her med at undvære mine børn bliver lettere? Og hvorfor er der præcis lige så meget ingenting at komme efter i kølvandet på et brud, som Ida Jessen beskriver?
Jeg har gode, gode venner, interessant netværk, rar familie og sundhed, og stadig er der dage, hvor jeg vågner op og igen-igen skal genfinde meningen med det hele. Faktisk er det langt de fleste morgener. Derfor hader jeg at gå i seng om aftenen.
Jeg kan hygge mig og sidde i godt selskab og være ok veltilpas, og når jeg så bliver alene igen, bliver jeg trykket. Og utilpas. Og utryg. Og ja, sådan er det bare at være mig lige nu, siger jeg til mig selv, og arbejder med at acceptere det.
Men alt det her postskilsmissefis med, at jeg nu rigtig kan forfølge mine egne lyster og drømme i den uge, jeg ikke har pigerne, er så langt væk fra sandheden som overhovedet. Lige nu ihvertfald. For jeg sidder ikke på Roskilde med bandana og bajer, men ligger i min seng og stirrer op i loftet og drømmer kun om igen at blive presset på logistik og praktik, kæmme for lus, smøre madpakker og feje sand op. Jeg kan ikke lige nu se mulighederne for mig, og det er vel også ok. Når jeg væbner mig med tålmodighed.
Måske er det også derfor, at chefredaktør på Q, Lizl Rand, rammer mig med sin klumme om, at ‘kriser ikke kan smiles væk’. Jeg fandt den ovre hos T i går, og hvis du heller ikke helt kan finde dig selv i alt det her lykkepis med, at kriser sætter fri, og brud og sorg åbner for muligheder, så læs den her.
Ps. Til familie og venner: Jeg er ok. Passer mit, er ude, spiser og sover. Synes bare, det trækker tænder ud. (Åh, nu savner jeg min datters rokketænder!) For pokker da.