Noget grønlandsk, noget New Yorksk og noget rød læbestift

nma1I går lærte jeg at sige Naja på grøndlansk, med lyst a og tryk på ja, så smukt! (Overvejer nu at ændre tryk og bogstavlyde i eget navn.) Overvejer også at gå mere med rød læbestift, for det er så fint og feminint og statementagtigt. (Men jeg griner for højt og har for bulne øjne til at kunne hive den hjem.) Overvejer som altid at bo i New York – den er gammel.

For i går var jeg på Valby bib og høre Naja Marie Aidt fortælle om sit skriverliv, sine overvejelser bag romanen Sten, saks, papir,  og om hvorfor lyrikken kan udtrykke følelser, som ingen andre genre  kan på samme måde. Om at hun har skrevet i alle genrer nu. Om det var svært at skrive som en mand (det var det ikke, sagde hun. Jeg vidste de ikke tænker særlig meget!) Om hvordan det er at få Nordisk Råds Litteraturpris. Om den grumme novellesamling Bavian. Og om hvorfor hendes værker altid indplanter uro i sine læsere. Om den danske racisme, der fik hende til at rykke til multikulturelle New York. (Hvor cool er det?! Jeg ville bare sidde og fede den på kaffebarer og blære mig med at bo derovre).

Det var så inspirerende og smukt. Jeg var forelsket i hende. Og hun sagde, mit navn var smukt (nå ja! Ej, ændrer det ikke alligevel.)

Undskyld Maren, men nu vil jeg være Naja Marie Aidt.

Læs alt af hende – det er fremragende!  nma nma2

Politikens nye boghal: Underprioriterer fremtidens læsere, men er flot

Var forleden inde og spionere i den nye boghal. Politikens Boghal – ombygget og nytænkt. Og på mange måder imponerende. Men skænker ikke fremtidens læsere (og bogkøbere) mange tanker.

Politikkens Boghal 6

Forfattertrappen byder på forfattermøder og -snakke

Politikkens Boghal 5

Kaffebar til de voksne

Politikkens Boghal 4

Kilometervis af bogreoler

Politikkens Boghal 2

Et lille udsnit af de virkelig mange danske og udenlandske magasiner, de har.

Politikkens Boghal 1

Masser af plads

Politikkens Boghal 3

Men et øv-hjørne til børnene! Altså. Jeg mener – det er fremtidens læsere, vi uddanner i denne lille uinspirerende og underprioriterede krog, der stikker langt af fra resten!

Hatten af for en ærlig kvinde

Jeg har noget med Marian Keyes. Ja, den irske megabestsellerforfatter, som mest af alt skriver det, man betegner chicklit. Når jeg alligevel tøver med helt at kalde det chicklit, så er det, fordi mange af hendes bøger trods alt går et (lille) spadestik dybere end de gængse jeg-er-for-tyk-jeg-vil-have-en-kæreste-no-matter-what problematikker. Hos Keyes pibler tragedierne nemlig altid frem af hullerne, i modsætning til fx Bridget Jones’ dagbøger og Nynnes ditto.

Og så skriver hun bare godt. Skarpt! Jeg har tidligere nævnt hendes essaysamling i rosende vendinger, fordi hun skriver så fandens præcist og genkendeligt og sjovt.

Men måske skyldes min fascination af hende ikke kun hendes bøger, men også hende selv. Jeg beundrer hende for hendes ærlighed omkring den voldsomme depression, der ramte hende for nylig. I sine nyhedsbreve fortæller hun om, hvordan hun konstant tænkte på selvmord, og hvordan dagen gik med at prøve på ikke at slå sig selv ihjel – et tabu, der har godt af at blive luftet som et symptom på en voldsom depression. Sine erfaringer har hun trukket på i sin skildring af Helen i sin nyeste En sag for Helen Walsh.Hun er også fuldstændig ærlig omkring sin tid som alkoholiker – både i interviews, essays og sin i nogen grad selvbiografiske roman Rachels ferie.

Hun har skrevet fem bøger om hver af de fem søstre i den irske Walsh-familie. Derudover også en række selvstændige bøger. Alle om noget irsk. Mange i London. Og New York.

Mine favoritter er:

Er der nogen?

cover

Rachels ferie

cover

og

Den klareste stjerne

cover

Jeg synes, hun er underholdende, pissedygtig og selv om jeg har læst hendes bøger, læser jeg dem igen. Og igen.

Ps. Og så er Marian Keyes endelig kommet overens med sin pasion for skønhedsprodukter, som hun har skammet sig lidt over, og blogger også om dem på sin ellers litterære hjemmeside.

En single (mig) after dark. Et sjældent indblik.

Jeg hørte i går i nyhederne, at flere og flere unge og voksne vælger singletilværelsen fremfor parlivet. Og når man ser på det spændende og stimulerende liv, vi singler fører, er det da heller ikke svært at forstå.

For at forberede dig på, hvad der venter og gøre dig bedre i stand til at træffe dit valg, vil jeg her give dig fem råd med på vejen, når det kommer til en singles liv efter mørkets frembrud. For især her har vi singler mulighed for at udfolde os og føre rige og skægge liv.

 

1) Altså. Som single har du rig mulighed for at fordybe dig i stimulerende og hippe interesser og på den måde få et massivt forspring street credit-wise.

Læs for eksempel smarte, anmelderroste tegneserier:

IMG_20130703_230118

Eller hav en bogvogn stående med skønne titler, der signalerer frihed, kvalitet og overskud:

IMG_20130703_225305

Men pas for guds skyld på fælden med altid at forfalde til chick litt, fordi du har så meget tid, at du jo bare kan læse det andet en anden dag. Pas især på alt af Marian Keyes – og lad være at lade det ligge og flyde i sofaen. Lad også være med selv at ligge og flyde i sofaen.

IMG_20130703_230319

2) Som single har du tid til at dyrke dig selv og din krop. For eksempel kan du lave et feltstudie i, fra hvilke vinkler dine ben ser tyndest ud. Det vil helt sikkert komme dig til gavn:

IMG_20130703_225750

IMG_20130703_225814

IMG_20130703_225712

3) Dyret er menneskets bedste ven og siger om dig, at du godt kan være i et forhold, fordi du kan passe et dyr og få det til at overleve udvikle sig. Jeg har for eksempel en guldhamster, som jeg har megen glæde af. Og han er altid med på fis og ballade. Hvilket er vigtigt for en single.

IMG_20130703_223325

Husk her de rette accessories, der signalerer ‘jeg tager det sgu ikke så tungt’ eller ‘alene? Ikke mig’

IMG_20130703_224909

4) Orienter dig bredt, når det gælder nye måder at kommunikere på. Så er du både hip og tilgængelig. Pas på med at virke som om du bare tilmelder dig og ikke helt ved, hvad du laver. Det giver ikke street cred.

dbe4f790e40211e287c422000ae911c7_7

5) Gå i seng, når nok er nok – og glem aldrig dit perspektiv på verden. Singler har det med at være selvcentrerede.

IMG_20130703_231802

IMG_20130703_232215

Det skal da være dig!

Ej altså, ikke for noget, men stil lige kaffen fra dig og hør her: søde Annette fra forlaget Lindhardt & Ringhof giver en af jer ikke bare én, men alle de tre bøger, der indtil videre er udkommet i Katrine Marie Guldagers familiekrønike på i alt otte planlagte bind.

Da Annette i sidste uge skrev og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at give disse tre første bind i serien væk til en af jer, blev jeg meget glad på en af jeres vegne – og så irgrøn af misundelse, at jeg selv skyndsomt, og på ganske ublu vis, tiggede mig til de to første bind. Den sidste nye havde jeg fået, og læst og været glad for. Nu sidder jeg så her og aer de to første samlet i ét bind, og klør dem lidt på (bog)ryggen, og glæder mig til at læse dem. Jeg har faktisk læst to’eren, men etteren venter på mig, kalder og lokker. Og to’eren er bestemt værd at genlæse.

Alle tre bind kalder altså også på dig, og nu kan du sikre dig din sommerferielæsning med disse bøger, som anmelderne har kastet ord fulde af ros og lovprisninger efter, fx de her.

Det er Danmark, det er Køge, det er familieliv på godt og meget på ondt, det er svigt og kærlighed og et dansk tidsbillede af 2.verdenskrigstiden, af en spirende velfærdsstat og af flower power-hippie-tiden – men med mennesket som psykologisk væsen som omdrejningspunktet. Og det er personskildringer så fine som bare pokker, for Guldager er en klasseforfatter. Det er med andre ord kvali-læsning-underholdning til din sommerferie.

Så læg en kommentar, og du er med. Jeg trækker lod på fredag, så Annette kan nå at sende bøgerne til dig inden ferien.

Knæk og bræk!

Amrit som kulturminister!

Nå nå nå, tag det roligt med mussetrusse, skovtrusse og balde-lårtræning i det hele taget. For nu forlader jeg træningens uophørlige intervaller og vender i stedet blikket mod det, I aldrig gider spørge mig om: Min vigtige holdning til hint og andet. Men eftersom jeg går ret meget i bio her for tiden, skal I ikke snydes for en kulturel update på, hvad der rører sig inden for netop filmens verden. Så her er tre (fire) kulturelle benspænd inden for den kategori:

Top tre film jeg har set meget for nylig:

  1. I lossens time. Om den er blandt andet blevet skrevet: “Filmen er forbavsende udansk og viser sig som en alvorlig drillepind.” What’s not to like. Jeg tilføjer: Smuk, røvbarsk, og med virkelig fint skuespil af Hodder og Sarah Lund. Sidstnævnte, hvem jeg elsker!
  2. Blodets bånd. Dansk dokumentar om hønefuld og meget glemsom far til 16, hvoraf de otte blev til, da han gav den som donor i Bamse Tombolaen i det omrejsende Tivoli. Lige så barsk som Hodder/Lund-filmen, sine steder også rørende og ihvertfald super vigtig.
  3. Silver Linings Playbook. Fuldstændig urealistisk skildring af det at leve med psykiske sygdomme, og med Robert de Niro som, desværre, ikke-gangster (den mand hører kun til i mørke mafiafilm). Men Bradley Cooper er lækker, og det er nok. Og så det, at filmen er lidt sjov.

Helt, helt uden for kategori er Nicholas og Ryan’s nyeste Only God forgives – mage til ufrivilligt komisk og yderst selvhøjtidelig film skal man lede længe efter. Som veninde Nis sagde; der var ikke én interessant scene i filmen.

Nej, nej, det var ingen årsag! Enjoy!

Skal vi tusses?!

Nej se, hvad Kathrine sendte til mig i går: 50 tatoveringer inspireret af bøger! Jeg er hooked. Igen. Har allerede været under nålen fire gange og har mig selv mistænkt for gladeligt at kunne sætte mig der igen.

Her er nogle af de allermest fine, spektakulære, sjove og mærkelige:

A Clockwork Orange

http://www.buzzfeed.com/alannaokun/tattoos-inspired-by-books

The Very Hungry Caterpillar

Edward Gorey

Agatha Christie

Where the Sidewalk Ends

Jack Kerouac

Ernest Hemingway

Se flere her.