Det er så fedt at være freelancer

Jeg bliver nødt til at fortælle lidt om, hvor fedt det er at være freelancer. Dagen lang arbejder jeg med bøger! Undersøger sproget på den nære, nørdede måde, vurderer om historierne hænger godt sammen, er spændende, medrivende, eller hvad de nu skal udtrykke. Kigger nøje på karaktererne i bogen, på plot, på hvornår noget skal eksplodere, og hvornår det snarere skal gøre det modsatte. Lærer nye forfatterskaber at kende, læser måske et helt et af slagsen – og nikker og linder på hatten, når jeg møder en af de gamle travere.

Og jeg kan hente mine piger tidligt – og gå sent når jeg ikke har dem. Og jeg bevæger mig blandt kreative mennesker, der inspirerer mig, lærer mig nyt og ofte er der dejligt højt til loftet. Og det er så fedt.

Og det er også fedt at arbejde rigtig meget for forlaget Rosenkilde & Bahnhof, som udgiver så stærke kvalitetsbøger, at de gang på gang scorer topkarakterer hos anmelderen. Nap en bog med forlagets navn på, og du vil stå med en rigtig god bog i hånden.

Fx denne sydamerikanske perle med det alt for smukke cover:

Ode til min læseklub

Oh, at mødes med søde og kloge kvinder kun for at snakke om en bog. En god én. The great Gatsby.

Oh, at vende hver en sten i den og blive klogere, gladere, bedre til at sætte ord på.

Oh, at mødes fast på en bogcafé med gamle og nye bøger på alle hylder.

Oh, at drikke varme drikke, se de andres bøger ligge spredt rundt på bordet, og få en artikel af én af de andre om den mandlige forfatters magt i kraft af sit køn.

PS. Vidste du for eksempel, at da Jennifer Egan vandt den prestigefyldte amerikanske Pulitzer Prize for sin roman Tæskeholdet banker på – og i den ombæring slog Jonathan Franzen og hans (også fremragende) Frihed,  var det stadig Franzen, der løb med al opmærksomheden. Stadig hans roman, der udråbt til ‘Den store amerikanske roman’. Et faktum, som kønsforskere tilskriver køn: Kvindelig erfaring tæller ganske enkelt ikke i samme grad som mandlig. Mandens udsagn er almengydige, kvindens blot ‘kvindelitteratur’.

Oh, at glæde sig meget til næste læseklubmøde, hvor det igen handler om en flok kvinder og en god bog. Hvis det ikke er kvalitetstid og migtid, så ved jeg ikke hvad.

læseklub

Det skal du læse i efteråret

Berlingske har i dag en fremragende og varieret gennemgang af efterårets nye udgivelser – læs den her.

Personligt glæder jeg mig til yndlings Ida Jessens nye novellesamling Postkort til Annie – om det stille liv, der bliver uroligt. Og jer der elsker Anne Lise Marstrand-Jørgensen, (jeg har hende endnu til gode), kan se frem til efterfølgeren til den populære Hvad man ikke ved, nemlig Hvis sandheden skal frem.

Jeg vil også klart give den forfatterskoleuddannede debutant Caroline Albertine Minors Pura Vida en chance: “Som i så påfaldende mange andre af efterårets danske skønlitterære bøger er der også her en lyst til at placere den danske hovedperson langt væk i fremmede omgivelser (mig: Interessant! Nu, hvor vi i mange år har set meget til den danske provins), for hun, der hedder Viktoria, er taget til Paris for at tage et sprogkursus på Sorbonne, og hun kommer videre til New York og endda helt til Buenos Aires. Det handler, forlyder det, om forelskelser og uafklarede relationer.”

Frem med pengepungen eller bibliotekskortet – god læselyst!

Ikke nok med at hun er forfatter – hun er også pæn! Caroline Albertine Minor.

Mormor og æ knøppel

Nogle gange skændes min mormor og hendes ‘ven’. Vi andre siger ikke noget, venter bare. Min mormor vinder næsten altid på point.

Skal jeg kaste en stor sten hen på dig?! (Mormor smiler overlegent og ondt.)

Do ka få mæ æ knøppel, ka do.

Du ER SÅ DUM.

Æ taje en knøppel og komme ette dæ!

Du er så dum som dagen er lang.

DO æ dum! Æ kør dæ fandme op i METRO og sætte dæ af!

Halt die Klappe! Du må have slået hovedet, da du var lille. På en stor sten. ( Mormor kører stentemaet for vildt).

Vej do hva, do ka få mæ æ knøppel. (Vennen er ved at miste pusten argumentwise, men er arrig som bare pokker.)

Ja, ja, du er dum. Holder med dumme Pia. Så er man dum. (Pia K. that is).

Do sku bindes ette en bil og trækkes afstej.

Hahaha, hør, hvor du er dum. ‘Du skal bindes efter en bil og trækkes afsted’. (Mormor efteraber med underlig mørk stemme).

Do er godt tosset, er do! (Råbesnerrer vennen og tramper ud af stuen).

Ahahahahahaha. (Råbegriner min mormor efter ham).

Hvad skal der til? Og lykkens pamfilius. Og kræs – Big Time!

Huffington Post‘s bogside spurgte i går på facebook, hvad der skal til for, at du læser en bog? Svarene var egentlig meget banale og i retning af: En bog. At den er åben. Penge til at købe den for, osv. Men det fik mig alligevel til at tænke over det med at læse bøger. Jeg gør det, fordi det hjalp mig med at få ro, da jeg var barn. Fordi det beviseligt afstresser mig enormt. Og fordi jeg elsker at kigge ind i andres verdener, opdage nye ting – også om mig selv.

Folk spørger ofte, hvordan jeg får tid til det. Og jeg spørger, hvorfor de ikke bare gør det. Jeg kan ikke lade være, der skal ikke findes tid til det, modsat så meget andet, det er der bare. Så, hvad skal der til, for at DU læser en bog?

OG!!! Den heldige kartoffel, der løber med Harzen-sanger er: Sandra(cula)! Send mig din adresse, så ordner jeg det med forlaget.

Lidt billedguf til os bogelskende:

Librairie Ptyx – Bruxelles

Hvis du har både trapper og bøger…

Bliver svag i knæene over, hvor smukt det er…

Giv mig!

Ta’ mig med!

Lecker lecker von Bäcker! (Synnejysk brugt, noget i retning af ‘ fanme lækkert’.)

God dag til dig fra mig!

Ah, forår!

Klokken fra kirken kimer, fjernt, svindende og kommende. Der er en flyvemaskine i luften, højt oppe, en lille brummende propelmaskine. Der er denne lærkesang, strandskadens gennemtrængende foruroligelse, højt over strandengene de jamrende fløjt fra regnspoverne, græshoppernes ekstatiske minimotorlarm fra grønsværet nedenfor klitten. Plaskende, slæbende dvaske, da et par børn går over åen, og pjaskene blander sig til mellemlyde, og de lave interesserede stemmer, helt for sig selv, mens de vandrer sydpå mod diget.

(Peter Seeberg: Ved havet)

Dagens opfordring: Læs noget, der tvinger dig til at sætte tempoet ned og dvæle lidt ved ordene. Det gør godt, midt i travlheden.