Jeg lukker!

Kære min læser!

Du har været trofast og givet mig venlige og kloge kommentarer. Eller du har måske læst loyalt med på sidelinjen uden at kommentere, og det er også fint. Jeg har nydt at se mine læsertal vokse, og nydt at skrive mine indlæg. Nogle har været meget personlige, fx dem om min skilsmisse. Andre har været skægge. Og de allerfleste litterære.

Men nu lukker og slukker jeg for bloggen. Og det er der flere grunde til.

Jeg har en del liv, der skal leves mere i den virkelige verden. Mine børn skal have mit nærvær, når jeg har dem. Mit freelanceliv skal holdes fast i hånden, fordi jeg elsker det så højt. Og mine veninder skal ses. Og jeg vil meget gerne skrive meget mere på min egen bog.

Jeg indgår stadig meget gerne bloggish-samarbejder eller litterære. Skriver gerne med på noget og anmelder. Men min egen blog skal have lov at runde af. Og jeg stryger den over håret og giver den et kærligt skub væk, for den er ikke sådan at slippe af med.

Vi skrives måske ved i en anden sammenhæng, kære læser, og indtil da: Ha det rigtig, rigtig godt. Det har jeg tænkt mig!

Kærligst Amritamrit maria pal

Marens eftermiddag

Få står under så megen dalende, glitrende stjernestøv lige nu som Maren. Først vinder hun Politikens stribekonkurrence, og på mandag udkommer så hendes første roman: Og sådan blev det. Jeg er i fuld gang med den, men må desværre ikke skrive om den endnu, for sådan er reglerne – først på udgivelsesdagen.

Men jeg kan skrive om den monsterhyggelige reception, Maren holdt for familie og venner i går. Jeg havde skruet mig ned i min bedste posede kjole og glattet håret med glattejern – og jeg må sige, jeg havde en virkelig god hårdag. Caféen var for vildt hyggelig, tog mig selv i langt senere nynnende at gå rundt og nusse med en sær trang til at vande blomster og banke puder.

Nå, men da jeg ankom sammen med yndlings-Lea, kastede jeg mig ind på stedet, åbnede straks for snakketøjet og snakkede så virkelig meget. Super spændende mennesker fra branchen – masser af spændende bogsnak. Og en enkelt afstikker, da jeg overfaldt en dygtig, men fuldstændig sagesløs forfatter med skilsmissespørgsmål på den insisterende måde og i du-stilling.

Ok, der var også fri bar og chokolade. Og Maren holdt en skøn tale, og jeg grinede, smilede og gnuflede mere chokolade, mens jeg tænkte, at jeg også vil skrive en bog. Blev grebet af samme følelse, som jeg fik som barn, da jeg oplevede en guide på en chartertur med busmikrofon og stor sort taske med kuglepenne klemt fast på kanten af en lomme og clipboard til vigtige afkrydsninger – JEG VILLE VÆRE GUIDE. I går VILLE JEG VÆRE MAREN.

Men jeg er ikke Maren, jeg er Amrit, og derfor gik jeg aldrig hjem, men overskred i stedet min besøgstid med timer, og da jeg endelig cyklede hjem, var det på den stakåndede, grine-for-mig-selv måde, hvor endnu en god vits trænger sig vej op gennem halsen og ikke vil acceptere, at aftenen er slut.

Tillykke med din bog, Maren – gid den var min.

Maren Maren3 Maren2

Lidt godt til sjælen

Lækkert site, som min svigerinde var så sød at gøre mig opmærksom på: UNDERGROUND NEW YORK PUBLIC LIBRARY

Et lækkert visuelt bibliotek over, hvad folk læser, når de kører med subway’en i New York. OG med link på sitet til at låne bogen på biblioteket, hipt, aktuelt og vedkommende – kom så, danske biblioteker og boghandlere!

New York OG bøger – det kan ikke blive bedre for mig.

Et sneak peak:

“BLACK SPRING,” BY HENRY MILLER

“HOW TO BE A MAN: A GUIDE TO STYLE AND BEHAVIOR FOR THE MODERN GENTLEMAN,” BY GLENN O’BRIEN

“THE GREAT GATSBY,” BY F. SCOTT FITZGERALD

“DISGRACE,” BY J. M. COETZEE

 

 

Hey! Du vandt sørme!

Så er der guffeguffe (altså… virkelig bare på bogmåden), og vinderen af alle de tre første bind i Katrine Marie Guldagers familiekrønike blev ved lodtrækning:

Helle Tolderlund Storm med denne kommentar

“Årh, jeg ville elske at vinde dem! Jeg er så heldig at skulle på bryllupsrejse til september, og er vist kommet til at love min kommende mand, at han må tage cyklen med (vi skal til Mallorca, og han er bidt af en gal cykelrytter, så der var ikke meget at gøre). Men det betyder at formiddagene er frie til mig-tid, pool og (forhåbentlig) en stak gode bøger.”

Kæmpe tillykke, Helle, med bryllup, bøger og mand. Send mig en mail med din adresse, så sender jeg den videre til Annette fra Lindhardt og Ringhof.

Og til jer andre: fedt I var så mange, der deltog! Virkelig. Det er ikke altid, at bog-give aways har så mange deltagere, og jeg tror, at den her omgang skyldes den virkelig gode præmie. Så til alle forlag: Det KAN betale sig at give de fede boggaver! Og til kulturminister Jelved: prøv at smide et par af de fede lodder ind i læsekampagnen, såsom virkelig fede. Så skal du se løjer. Vi ER faktisk mange, der allerede læser. (Og som gerne vil have nye bøger).

Rigtig god weekend derude. Jeg drager mod det sønderjyske, og det plejer der jo nok at komme en historie eller to ud af. Fucking nutcases! (Ej – kærligt ment.) (Men så alligevel…) (Ej!)

Det skal da være dig!

Ej altså, ikke for noget, men stil lige kaffen fra dig og hør her: søde Annette fra forlaget Lindhardt & Ringhof giver en af jer ikke bare én, men alle de tre bøger, der indtil videre er udkommet i Katrine Marie Guldagers familiekrønike på i alt otte planlagte bind.

Da Annette i sidste uge skrev og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at give disse tre første bind i serien væk til en af jer, blev jeg meget glad på en af jeres vegne – og så irgrøn af misundelse, at jeg selv skyndsomt, og på ganske ublu vis, tiggede mig til de to første bind. Den sidste nye havde jeg fået, og læst og været glad for. Nu sidder jeg så her og aer de to første samlet i ét bind, og klør dem lidt på (bog)ryggen, og glæder mig til at læse dem. Jeg har faktisk læst to’eren, men etteren venter på mig, kalder og lokker. Og to’eren er bestemt værd at genlæse.

Alle tre bind kalder altså også på dig, og nu kan du sikre dig din sommerferielæsning med disse bøger, som anmelderne har kastet ord fulde af ros og lovprisninger efter, fx de her.

Det er Danmark, det er Køge, det er familieliv på godt og meget på ondt, det er svigt og kærlighed og et dansk tidsbillede af 2.verdenskrigstiden, af en spirende velfærdsstat og af flower power-hippie-tiden – men med mennesket som psykologisk væsen som omdrejningspunktet. Og det er personskildringer så fine som bare pokker, for Guldager er en klasseforfatter. Det er med andre ord kvali-læsning-underholdning til din sommerferie.

Så læg en kommentar, og du er med. Jeg trækker lod på fredag, så Annette kan nå at sende bøgerne til dig inden ferien.

Knæk og bræk!

Forstå mig nu! Nu!

Jeg ville gerne blogge, men jeg kan ikke. Jeg er for spændt. Lige præcis nu skal jeg nemlig mødes med hende her. Og jeg har ondt i maven, fordi det er en lidelsesfælle, og fordi det så måske er hårde emner, der kommer på bordet. Men jeg har også uro i maven på den anden måde. Den der, hvor man er spændt og glæder sig. Til at blive forstået og genkendt og anerkendt, og selv kunne forstå, genkende og anerkende. Fra en lidelsesfælle til en anden.
Hov, må smutte, jeg tror, jeg kan se hende…