Så blev lilletøsen 3 i lørdags. Hun er blevet lang, sagde gæsterne. Og meget mere ‘på’ og udadsøgende, sagde de også. Det er som om, hun er blevet klar over, at der findes et vindue, hun kan åbne ud til verden. Og som hun åbner. Hun er stor og siger ‘Hold op, mor’, når jeg hjælper hende med noget, jeg ikke behøver. Men heldigvis bruger hun stadig sut og kan stadig kun sove, når hun er flettet ind i mig og mit hår. Maskinmesteren snakker om kunstige sæler som erstatning for de små tykke babyfingre og lune nattøj med sovevarmt barn. Jeg galer op til højre og venstre om, at jeg ihvertfald ikke skal have en tre’er, men i al hemmelighed elsker jeg, at mindsten kalder drikkedunken for sutteflaske, og fylder den glad og med røde kinder til hende igen og igen.
Men så ville jeg virkelig få brug for denne:
Og hvis jeg bare valgte… mig selv, vil onde tunger måske kaste denne her i nakken af mig og brøle noget om selvoptagethed:
Men min ældste ville måske få brug for at læse denne her, og det ville jeg ikke kunne bære: (Og så ville jeg hele tiden komme til at plage hende om at kunne lide mig)
Og den mellemste ville granske denne, for at føle sig sikker på sin plads:
Og jeg ville genlæse denne, igen og igen:
Så jeg holder altså, hvor jeg er.
Ps. Må smutte, skal lige give min store lille datter sutteflaske.
Ja vi er i samme båd – her er det godt nok den store der er 3 (og den lille knap 2) men årh… det ville bare slet ikke fungere i længden så når præstegården er skaffet tror jeg også der hører hund og kat til…
Åh, hund og kat. Har selv hamster og fisk. Glæder mig til de dør.
Jeg kender godt de der tanker. Jeg hælder dog stadig mest til at tage 3′eren med. Selvom det sikkert ville være mest fornuftigt ikke at gøre det. Men altså… bare en lille bitte velduftende lækkerhed mere. Om et år eller to altså…. suk. Jeg kender godt de der for og imod-tanker.
Det er sgu også lidt trist at lægge sig selv øde, hvis du forstår. Føler mig så post…
Oh my, en treer?!? Hatten af for dem der orker og knuselsker det. Og hatten af for os andre der har indset vores begrænsning. Vi er jo heldigvis forskellige…! Min yngste fylder snart 5 år og kan SÅ meget selv, og bare tanken om at starte forfra med en treer får mig til at tjekke plejehjem ud – for jeg bliver så træt så træt ved tanken! : )
I know! I hear you!
Som jeg siger til drengene herhjemme, når de påpeger manglen af endnu et barn: Jeg har to arme. Det er én til hver. Jeg har to lår – der kan sidde en på hver. Vi er to voksne og to børn. Det er balance her hos os. Og når jeg kigger rundt ved middagsbordet, så mangler der ikke nogen, som der gjorde før lillebror August kom til.
Jeg er faktisk også i tvivl om, hvordan man håndterer rent kropsmæssigt at have tre sidende på sig. Får tit spat af bare to!
Suk… Jeg kan da også sukke efter en mere – men det ville så være nr fem, og liiiige optimistisk nok…
Årh, kom nu… Det er crazy!
Gør det heller ikke – mangler tid, plads og penge….