Er blevet helt utrolig flabet i munden efter, at jeg er begyndt at danse for The Wire. Ikke én replik bliver her affyret uden bandeord (sørgeligt ord, der ikke dækker halvt). Desuden bliver udsagnsord og andre ligegyldigheder ofte udeladt. Håber ikke forfærdelighederne er grunden til, at Anine 7 år udtalte følgende den anden dag:
“Hvis jeg nu dræber Liv, og I så laver en anden, så kan jeg få en ny lillesøster.”
Mig, forskrækket: “Ahr, hva! Du er da så glad for din lillesøster!!(???)!”
Anine, ligeglad og muligvis sociopat: “Men hvis jeg nu dræber hende!”
Mig, fortrækker.
Men den gode nyhed er da, at jeg nu tror, jeg alligevel skulle prøve botox. Har i den forgange uge og weekend været så heldig at føle mig som noget af en sensuella grundet stort forkølelsessår på overlæben. Overlæbe hævede op til dobbeltstørrelse, især koket på midten, så jeg lignede kysseklar sexbombe. (Eller, oh ve, oh skæk, Annie Fønsbye?!?)
Savner pludselig denne her – almindelig, nede på jorden, hverdagsrealisme:
Er børn ikke per princip små egoistiske sociopater? Synes også selv at jeg har nogle træk en gang imellem
Jo sgu!
Ved du hvad, i øjeblikket synes jeg ikke NOGET er sjovt, men jeg grinede af dette indlæg. muligvis er jeg sociopat…. måske skal jeg også bare prøve noget botox. du skal i al fald have tak!
Godt! Dejligt
Hahahahaha….. åh suk altså….hahahahaha…..!
Skøn bog
Meget! En yndlings!