Og så var det i går, at Marie, der vandt lodtrækningen, og jeg mødte en af Sveriges største krimidronninger, Mari Jungstedt. Hun var på besøg på sit danske forlag, People’s Press, i anledningen af hendes nyeste udgivelse i Danmark, Den dobbelte tavshed, der udkommer 11.6.
Og jeg må nok sige, at People’s Press forstår at kræse om bloggere! I Danmark er det nemlig sådan, at forlagene Rosinante & co. og forlaget People’s Press er de førende, og måske eneste, når det gælder om at anerkende bogbloggere. Modebranchen anerkender modebloggerne mere og mere, men forlagene halter håbløst bagud, når det kommer til samarbejdet med bogbloggere. Med undtagelse altså af de to nævnte forlag.
Og People’s Press havde ved denne lejlighed inviteret et rum fuld af bloggere, og bød på laksewraps,vand og sodavand og masser af frisk frugt. På langbordet lå diverse eksemplarer af Den dobbelte tavshed – lige til at nuppe. Jeg havde fået tilsendt mit eksemplar i sidste uge, men jeg kan desværre ikke fortælle om den før den 11., hvor den udkommer.
Et rum fuld af bloggere, der er vant til at ytre sig, skabte et virkeligt interessant samtaleforum. Og Mari Jungstedt var på! Super sød og charmerende, energisk, engageret, morsom og med noget på hjerte! Hvilken inspiration! Marie og jeg var rørende enige om, at det var et virkelig godt tilrettelagt og spændende arrangement. Jeg for min del nyder ihvertfald altid at lytte til og snakke med en spændende kvinde og forfatterinde!
Vidste du iøvrigt, at Mari Jungstedt ses med Camilla Läckberg og Åsa Larsson – de andre svenske kronede femidronninger?! De hjælper, inspirerer og passer på hinanden. Hvem, der blot var en flue på væggen ved den brunch! Elsker søstersolidaritet!
Smukke Mari Jungstedt
Der signeres!
Min udgave, så sådan ud bagefter:

En femikrimidronning og to femifans!
Tak til People’s Press for et fedt arrangement! Og tak for, at I tager os bogbloggere seriøst som meningsudvekslere og meningsdannere!



Åh hvor skønt. Kan mærke stemningen – så fedt. Gode billeder og dejligt at læse om jeres fantastiske aften i godt selskab. Se, så behøvedes jeg jo ikke tage hele vejen (hjem) over broen for at opleve det…
Jo, jo, Liv – en anden gang slipper du ikke!
Hehe
uh fedt, fedt, fedt! Lyder som en god aften og som vildt godt selskab! Og spørg liiige, om jeg også vil være flue på væggen til den brunch. Hold nu op, en samling damer at have samlet ét sted. Bliver helt glad indeni over sammenholdet!
Jeg bliver nemlig også bare så glad, når kvinder hjælper hinanden på den måde. Mænd har hjulpet hinanden til større og bedre stillinger i årevis! Way to go!
Det lyder virkelig som en FEEED oplevelse! Glæder mig til at læse bogen.
KH Helle
Og det skal du gøre
Så har jeg ikke sagt for meget. Har du læst de andre?