Her er jeg, hvem er du?

Okay så! De sidste par dages indlæg om mit første møde med revisoren har skabt en del røre i kommentarfelterne, og der er ligesom fire dominerende holdninger at spore hos jer:

  1. “Hahahaha!”
  2. “De får løn for deres arbejde, så du skal ikke være så undskyldende.”
  3. “Revisorer er mennesker som alle andre.”
  4. “Du skal stå ved det, du kan – og ikke nedgøre dig selv.”

Nummer fire fik mig især til at tænke, som jeg også skrev i min kommentar under indlægget i går. Og dette indlæg er på ingen måde et svar til den kommentar, for det har jeg givet, men en slags løften sløret for, hvorfor jeg skriver, som jeg gør. Jeg har tidligere talt om begrebet flawsomeness her på bloggen: ‘flaw’ (fejl) og ‘awsome’ (fantastisk), en tendens, der er på vej frem og dækker over det at være ærlig omkring sine fejl og mangler, fordi det kan være fordelagtigt. En af mine missioner med denne blog er at være et modsvar. Et uhøjtideligt modsvar til den del af vores samfund, der er blevet så indelukket og fordomsfuldt. Og et modsvar til perfektionismen: Især vi kvinder ligger under for massivt præstationspres – mestendels fra andre kvinder, som vi bejler til for at få samhørighed og accept – især, når vi blir mødre.

Jeg tager pis på mig selv i uhøjtidelighedens navn. Jeg er ærlig, men selektiv ærlig, så jeg også passer på mig selv og mine. Men jeg vil for fanden gerne vise andre, når jeg virkelig ikke kan finde ud af tingene, for sådan er det jo. Og jeg bruger humoren og (selv)ironien til at fremstille min uformåen med, men også som en slags skjold mod omverden: humoren bliver mit helle og min sikkerhedszone. Det kan der være noget sårbart over i sidste ende. Og det gør ikke noget.

Jeg er mega fortaler for, at vi kvinder skal blive tusind gange bedre til at stå ved os selv og det vi er gode til. Men ikke ved at stå på andre, og det vil jeg gerne være med til at slå et slag for. Og så også for uhøjtideligheden. For så længe vi er raske og har en mening med vores liv, så kan vi godt løsne lidt op og lade ærligheden træde frem, så vi blir mere solidariske over for hinanden i sidste ende.

Og den kommentar, der fik mig til at se på revisorer med nye, ikke-fordomsfulde øjne er denne fra Dorthe:

“Ej, der er jo intet at være nervøs for. Hvis du ikke har lavet det, fordi du ikke har taget dig tid til at sætte dig ind i reglerne, så er det bare at sige det til den rare revisor. Det er meget nemmere for dig og for ham/hende. Revisoren “er jo bare et menneske på godt og ondt”, og mon tro du er den første som ikke har bogført løbende? ;) Du gør det skide godt (med det “du er god til”), så ret ryggen næste gang du skal til møde med revisoren :) Hilsen en trofast læser, som tilfældigvis er revisor ;)

Jeg smider mine våben!

 

About these ads

14 Comments

  1. Fantastisk indlæg! Du formår lige at sætte sympatiske ord på de rodede tanker, jeg selv har haft om det der flawesomeness. Første gang jeg læste om begrebet på din blog, tænkte jeg: “øv, så er det, jeg gør på min blog jo ikke unikt (og det vil vi jo gerne være) men bare en del af en trend og i virkeligheden udstiller jeg mine fejl for at vise, hvor cool jeg er” – eller noget i den retning. Men det er det jo ikke. Det er fordi, at der er behov for flawsomeness så længe så mange kvinder forsøger at være perfekte (mig selv inklusive). Elsker din blog :-)

  2. Hvis jeg havde brug for en revisor, ville jeg vælge Dorthe! Desuden elsker jeg din selvironi, som jeg jo ved praktiseres i den virkelige verden også (kan du huske, da vi var på cafe i går?) og ikke kun på bloggen – men interessant at læse kommentarerne fra i går. Ha’ en smuk dag!

  3. Er kæmpe fan af selvironien og af at stå ved sine fejl og mangler. Jeg tænker ikke på det som flawsomeness, selvom jeg synes det er et vildt interessant begreb. Det er nok bare opstået af kvinder, der – igen- får ondt i røven over nogle andre kvinder, der gør tingene anderledes. Groft sagt. Jeg ser det som ærlighed, ægthed. Noget jeg også selv praktiserer i min blog. Måske mere sårbart og mindre satirisk, men i hvert fald ærligt! Det er der brug for. Vi skal kunne spejle os i hinandens sandheder i stedet for idylliske glansbilleder af virkeligheden. Og jeg elsker din blog, for her kan jeg netop det! Tak!

  4. Det er et godt ord “flawsomeness” – eksempelvis så ka’ forskellen mellem en leder og en rigtig god leder vist måles i hvor god man er til at uddelegere ikke alene på sine “flawsomeness”er men egentlig også på andre områder – dem der dækker over at de har “flawsomeness’areas” er reelt ‘farlige’ for deres omgivelser – busines’mæssigt set – jo dem der betragter sig uden “flawsomeness” er endnu farligere – havde en direktør som kunde hvis kongstanke var at “jo mere usynlig jeg er jo bedre er jeg, bare jeg er der 5 minutter før det er nødvendig” – jeg synes faktisk at Brian (jo jo det hed han) slet ikke var så tosset enddad – for resultaterne viste at hans medarbejdere “kørte med klatten” fordi de vidste at den “gamle” stillede krav om at de kørte forretningen med “rettidig omhu” for at bruge den gamle skibsreder Maersk’s fader AP Møller’s valgsprog – Brian’s medarbejdere vidste at den “kulrede” chef bakkede dem op så længe de gjorde deres ting med samme omhu som om det var deres egen… ;-)

    Jeg tror også på at det er en større styrke at havde styr på sine svagheder end på sine styrker… ;-)

  5. Åh, jeg er så med dig – hele vejen!
    Vil ha’ lov tll at grine ad mig selv – og gerne for åbent tæppe, så andre kan grine med. Livet er ikke kun alvor. Hurra for det! :)

    ps. manden kom hjem et halvt døgn før jeg havde husket. OMG – ikke en gang dét havde jeg styr på *fnis* men fint nok, så slap jeg jo for panik-oprydning m.m.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s