Marrakech dag 3 – fredag

Marrakech er kontrasternes by, alt synes at komme i modsætningspar; smukt-grimt, lækkert-ulækkert, indbydende-frastødende. I går viste jeg de smukkere sider af byen, i dag de mere sammensatte, sanselige, og det er ærgerligt, at lugten ikke følger med, for den er en stor del af oplevelsen sammen med lydene.

En lille del af et stort billede af en by med slidt æstetik

En af souk’ens mange boder

Den marokkanske tagine; en keramik “tallerken” med spidst låg for mere smag og aroma. Den marokkanske Römer Topf.

En “bærer” uden kunder

Mynte til den søde myntethe – nationaldrikken, der bliver serveret med stil og højt løftet kande med lang the-stråle

Velkomst i den traditionelle spa og hammam

Jeg har set guds lys! Eller også venter jeg på min behandling. Læs meget mere om det i Costume, når artiklen er færdig.

Pladsen Djeema el Fna – hvor indfødte og turister, aber og slanger, krejlere og ørkenfolk kommer hinanden ved

Marrakech dag 2

Piger med slør og skarpt optrukket eyeliner, unge gadeflabe på osende knallerter med søstre og mødre bagpå, dresserede berberaber i snor, sød myntethe og påståelige markedssælgere. Mennesker, lugte, lyde og farver i én pærevælling. Wellnes og rekreation. Marrakech er overvældende, eksotisk og fuld af kontraster. Og jeg har stadig ikke fundet en boghandel, men har spist forkost i Yves Saint Laurents gamle have. Er et sted,

hvor solen skinner så varmt i marts, at jeg har sommertøj på.

Hvor nogen har skåret frugten ud i små stykker og arrangeret den.

Hvor der er lys for enden af tunnelen.

Hvor husene er koboltblå…

og krukkerne citrongule.

Hvor træerne nogle steder vokser ind i himlen.

Og appelsinerne er modne.

Hvor jeg ikke er bagud…

og hvor andre vasker sofabetrækket.

Marrakech dag 1 – onsdag

Vel ankommet til vores Riad (en slags hotel med gårdhave) blev vi straks trakteret med marokkansk myntethe og ditto småkager – og en lun klud med citronduft til ansigtet. Se det er en værdig ankomst!

Et udsnit af vores gårdhave – hvabehar!

To glade og afslappede veninder i gårdhaven

Massage i et lokalt, traditionelt marokkansk apotek. Med højst upassende og gejl apoteker, der kom med frivole bemærkninger på engelsk, så massøren ikke kunne forstå det.

Et lillebitte udsnit af varer fra de lokaler souk’er (markeder)

Mig på kysk, tilknappet, marokansk maner. Svedte som et svin.

Amrit, bloggen, Marrakech, Afrika.

Freedom

Godmorgen, goddag og godaften! Når du læser dette, svæver jeg enten langt oppe over dit hoved, løber stresset rundt i Heathrow på jagt efter veninde Line eller sidder tilbagelænet på den dyre måde og dypper snablen i vandpiben.

Med i tasken har jeg solcreme, monetos og kamera. Og når Line sover, og jeg ligger speedet under dynen og lovsynger ferie, børnefri og livet generelt, så er det med Baby Jane og Naturlige fjender. Noget drama skal der være, når nu alt det andet virker så indbydende!

Jeg putter dig i kufferten

Nogen gange bliver det sommertid, og alt går galt. Liv vil ikke sove særligt meget på nogen særlige tidspunkter, det skulle da lige være fra 15 til 17. Ny computer, som er den allerførste, jeg nogensinde har købt, mangler halvdelen af strømstikket. Uffe kører af sted på seriøs it-måde og henter nyt strømstik. Opladet computer vælger dog kun at vise  festligt windows-demoprogram; starter op igen og igen som vedholdende ånd. Uffe har nu fået FONAs administrations password (tillidsfuldt af FONA!) og kan af-installere spooky program. Vaskemaskinen siger høj menneskelyd, og vil nu ikke give mig vores tøj tilbage. Nægter simpelthen – på den sammenbidte måde. Og jeg kan da ikke være mere ligeglad! For i morgen rejser jeg til Marokko med veninde Line. Ja, kun os… på venindemåden. Skal også lige lave en artikel dernede fra. Klarer jeg på hjemvejen i flyveren efter et par sjusser. Har allerede pakket. Til 14 dage. Vi skal være der seks, men man ved jo aldrig, om en muslim eller to falder for vores kyske væremåde og venligt forlænger vores ophold. Har dog åbenbart meget slotty tøjstil, for det lykkedes mig kun at finde utrolig nedringede, korte og andre ikke egnede ting i skabet. Jeg blogger dernedefra, så du kommer med på tur – vi ses dernede!

Skønlitteratur om Marokko:

Mandelen af Nedjma, ISBN 9788779733695

Erotisk roman, der bryder med islams tabuisering af sex og kvinders lystfølelse.

Om at være splittet mellem to kulturer, den franske og den marokkanske , om håb og undergang. Melankolsk og rørende.

Så er der skrivekursus!

Hvad skriver du på?

Find din drivkraft – og skriv bedre, når som helst!

Litteraturværkstedet afholder skriveworkshop med bevidstgørende refleksionsprocesser og konkrete skriveøvelser – få feedback målrettet dig og dit skriveprojekt.

Uanset hvilken skriveopgave du har foran dig, får du her mulighed for at arbejde bevidst med dig selv i forhold til din skriveproces. Du vil opleve at kunne skrive frit, sikkert og målrettet.

 

De fire kursusgange har følgende temaer:

1)    Befri din skribent

Her finder vi ind til din indignation/passion eller noget helt tredje, der udløser din skriveglæde.

2)    Autenticitet i afsenderrollen

I en kunstig tid vil folk have den ægte vare. Vi arbejder med, hvordan dit udtryk bliver autentisk og dit budskab klart.

3)    Skab dit sprog

Denne gang er de mere eksperimenterende øvelser i fokus til at fritsætte kreativiteten og skabe din egen tone.

4)    Samspillet med din modtager

Vi vender nu blikket ud mod din modtager og arbejder med at udforme konkrete skriveværktøjer til dit eget skriveprojekt.

Undervisere

Amrit Maria Pal, cand. mag i litteraturvidenskab, freelance journalist og blogger. Jeg skriver hver dag, uanset humør , fordi jeg ikke kan lade være. At skrive er ganske enkelt min måde at bearbejde verden på. Jeg blogger her: www.amritmariapal.com.

Heidi Lollike Lund, cand. comm., tidligere underviser i formidling og kulturstudier på RUC og nuværende underviser for sindslidende. Som vejleder i formidlingsprocesser er jeg især optaget af at finde fokus og gennemskue både dine og tekstens ressourcer.

Tid: Mandage 23.4., 30.4., 7.5. og 14.5. Klokken 18.30-21.30

Sted: Skalbakken 17, 2720 Vanløse

Pris: 2.800 kr. ex. moms. I prisen indgår materialer og lidt godt til blodsukkeret.

Tilmelding: info@amritmariapal.dk. OBS! Grundet kursets individuelle fokus er der kun få pladser. Tilmeld dig før din konkurrent!

For yderligere information kontakt Amrit 20 95 78 50, Heidi 24 49 93 92.

To dugfriske nyheder! En fra mig, en fra norden!

En fanfuckingtastisk nyhed:

Efter utallige forespørgsler (tak, begge to!) udbyder jeg nu det første skrivekursus i en række af flere! Min medunderviser Heidi, som blandt andet har undervist i formidling på RUC, og jeg har tilrettelagt et kursusforløb, der handler om at finde ind til lige præcis det, du skriver på, så du kan opleve at skrive friere og klarere. Se meget mere om det i morgen, hvor jeg præsenterer det. Vi glæder os helt vildt!!!

 

En anden lige så spektakulær nyhed:

Nordisk Råds Litteraturpris blev overrakt i den forgangne uge og gik til norske Merethe Lindstrøm for romanen ”Dager i stillhetens historie”.

Jeg kendte hende ikke i forvejen, men efter sigende skulle hun være en absolut værdig vinder! Romanen er en skildring af et familiedrama: Et ældre ægtepar har indgået en tavs overensstemmelse om at fortie en fortid, der dog ikke lader sig tie ihjel, men istedet er allestedsnærværende.

Et af kriterierne for at få prisen er at have begået et værk af ekstraordinær litterær kvalitet, og bedømmelseskomitéen hædrer ”Dager i stillhetens historie” med disse ord:

”I en stilfærdig, præcis og eftertænksom prosa fortæller Lindstrøm om hvordan en dramatisk fortid langsomt bryder ind i en ældre kvindes liv og bevidsthed.”

Stilfærdig, præcis og eftertænksom prosa… mums, lige mig. Håber, den snart bliver oversat til dansk. Forlag, apport!

 

Fuck you very much

Og det er ikke mig, der bander her – selvom jeg også gør det. Af og til. Denne gang er det nemlig bloggen over alle blogs (næsten), der gør det: Fuck you very much. Kort sagt en foto+statementblog, der viser mærkelige, grimme, pæne og skæve fotos hentet rundt om på nettet og tilføjer et kort, men effektivt, skrevet statement til hvert billede. Jeg tjekker den tit, og jeg dør hele tiden over kreativiteten, overraskelsen og præcisionen i kombinationen mellem fotos og statements. Fx her:

We stay colourful.

We stay colourful.

Og her:

We obey the rules.

We obey the rules.

Og:

We love our siblings.

We love our siblings.

Mere:

We impress the ladies.

We impress the ladies.

Og en helt i oppe i toppen af mine yndlings:

We are way over it.

We are way over it.

Elsker den! Overlegen med overlegen på!

Det er Helle Helle i fotoform, det er mig, hvis jeg kunne, det er gennemført, det er klasse.

Og mon ikke det inspirerer mange, fx Stinestregens fotoblog

Og jeg VED, at fot0-, tegne- og videoblogs bliver det helt store. Kald mig bare Mads! Fuck de skrevne blogs, vil alle de smarte, fotograferende illustratorer tænke. Fuck mig. Må snarest muligt begynde at rode med nogle tændstikmænd som Maren eller spaghettiarmefolk som Signe Parkins. Ja, ja, det ser nemt ud, men er svært. Det ved jeg godt! Men fuck, hvor ser det nemt ud!

God lørdag!

We miss the weekend.

We miss the weekend.

Zornig er vred – jeg er en anelse skuffet

Læste Lisbeth Zornings “Zornig – mit mellemnavn er vrede” færdig i går. Og hun ER vred. Og det kan jeg fanme godt forstå. Bogen er ét langt vidnesbyrd om omsorgsvigt: et hjem med en mødding i køkkenet, hænder fulde af vorter, der ikke bliver behandlet, en uforudsigelig hverdag med alkoholisk mor og stedfar, afstraffelser, seksuelle overgreb og hård, hård behandling. Hatten af for Lisbeth Zornig for at have brudt alle sociale bånd og nu er en formand for Børnerådet, der ved, hvad hun taler om.

Men når det er sagt, så blir’ jeg altid en smule irriteret over måden, en bog som denne er bygget op på rent sprogligt. Et eksempel: På et tidspunkt i mine purunge dage læste jeg flere af bøgerne i den serie, der hedder Virkelighedens Verden, og de var på samme måde sprogligt; ren talestrøm. Det virker, som om forfatterne har talt til en recorder af en art, og det så er blevet skrevet direkte ned. Sproget bliver fladt, alt for talesprogsagtigt – og fremstår nedprioriteret. Forfatterne til disse bøger er ofte netop ikke forfattere, men alle mulige forskellige mennesker med det tilfælles, at de har en relevant historie at fortælle. Men de har sgu da en redaktør! Zornigs bog er udkommet på Gyldendal – øv for at en redaktør ikke har hanket op i sproget og pudset det til en form. Som det er nu, fremstår det for banalt. Jeg ved godt, at formen er en dagbogsagtig bekendelsesform, men det kunne stadig være gjort lækrere. Og jeg taler KUN om sporget – historien er alt andet end banal, og et bevis på, at sager som den i Brønderslev ikke er enkelstående.

Som sagt: Respekt for Zornig. Og reprimande til Gyldendal-redaktør!

At være usej – og at have bryllupsdag

Uh, så blev der sol, og jeg gir den maks som gammel mormor med alt mit ansigt-vendt-mod-solen-med-lukkede-øjne-og-saligt-smil pis! Så slap dog af. Du er sgu da brun i hovedet i forvejen, er der sikkert nogen, der tænker. Det gør jeg ihvertfald selv.

Kan så heller ikke være blæret blogger med fin konkurrence, der overlegent annoncerer, at vinderne bare skal sende mig en mail. Fik venlig besked fra vinderen superheltemor, der havde fået sin mail retur. Havde fanme også godt nok undret mig over manglen på mails de sidste par dage, men intet gjort ved det pga. fukcing life killer til wordfeud. Havde godt nok også fået en del breve fra noget Hostmaster-noget, men eftersom jeg aldrig forstår det, de skriver, havde jeg smidt dem i bunken med de andre breve, som jeg heller ikke åbner grundet mangel på forståelse for indhold. Bl.a. kontoudtog.

Ringede i stedet fluks til det it-geni af en trænet svoger, jeg har – og brokkede mig. Viste sig, at de breve jeg ikke forstår, handler om, at alt, jeg har rørt ved inden for de sidste 24 timer, forsvinder og dør, hvis jeg ikke gør et eller andet. Ringede panisk til overlegen min-stemme-er-ihvertfald-gået-i-overgang knøs, der viste sig at styre hostmaster-shit for vildt og genåbnede mit halløj on the spot. Yes! Tak verden, for at jeg ikke er glemt! Mailsene væltede rullede kom ind, og jeg er back in business.

En anden ting: Viste sig, at Uffe og jeg havde bryllupsdag i går. Havde begge glemt det grundet de børn, vi har sat i verden, og som overskygger vores liv, men jeg sendte en buket op ad dagen, og så tog vi en kaffe og en gulerodskage i Spinderiet. Yes, det er hvad vi kan spænde os op til efter 16 års forhold.

Men det er sgu også meget godt gået. Har fået fingre i formand for Børnerådet Lisbeth Zornigs populære “Zornig – vrede er mit mellemnavn” – om hendes opvækst i et alkoholisk hjem med svigt, vold, beskidt tøj, ingen mad og ingen tryghed. Og så blir’ jeg sgu lige pludselig temmelig vild med mit kaffeliv i Spinderiet. Og hvis Hostmaster-knøs og co. er de eneste, der er på nakken af mig, så fred være med det! Respekt, Zornig! (Skriver nærmere om den, når jeg er længere. Adjø!)

Sølvbryllupsparret!