Var til familiefødselsdag i lørdags, da det skete igen: Gik laangt stykke på græs som leende ko i boligblokområde (= vinduer overalt) med røven i det fri - kun camoufleret af trus’ og see-through strømpebuks. Hvorfor? Fordi sådan er jeg. Storskrydende af sted og uden følelser i røv, der nød en dag i det fri, mens blæsten sørgede for, at kjolen sad et sted nord for ækvator. Opdagede først løssluppen mås, da niece på knap fire løb fnisende op ved siden af mig og kiggede på mig som om, jeg er skør, hvad jeg muligvis er.
Og jeg kan ikke grine storsindet af det på overskudsagtig, selvironisk måde, fordi jeg har gjort det før. I lang tid. Foran alle. Tog nemlig turen fra Nørreport Metro Station (= mange rulletrapper, hvor mange kan stå og kigge fra syd til nord) til Cafe Norden midt på strøget. Med minimalistisk nederdel oppe i strømpebukser bag på. Nederdel var væk. Simpelthen. Lignede afdanket type iført kort læderjakke og strømpebukser. Ved Norden kom normal dame hen til mig og sagde: “Jeg er simpelthen nødt til at sige til dig, at din nederdel sidder oppe i dine strømpebukser bagpå!” Søstersolidaritet en masse. Og det var alle I andre ikke nødt til at sige?! Thanks for nothing! For det kan jo aldrig være min skyld!
Læser ubetinget:
Cyklede forleden dag på arbejde i småregn, først nummer 10 kollega jeg talte med gjorde mig opmærksom på, at jeg lige skulle omkring et spejl. Mascara tværet ud, både oven over og neden under øjnene. Helt ærligt, man skal sgu sige sådan noget, MED DET SAMME..
HØRT!!!
Ikke at ødelægge et godt grin for alle de andre du passerede på din vej, er da solidaritet der vil noget…
Hahaha – sjaw!!!!
‘haha’ – i al uskyldighed så kan et fiskt vindpust og et udsigt til et godt “agterspejl – på denne tid af året, gi’ omgivelserne fornemmelsen af at nu er foråret endelig på vej.:.
Fnis!
Oh skønt
Går også ind for, at man godt kan fortælle andre – også vildtfremmede, at der altså er et eller andet, som de nok bør lave om på. Er selv kommet hjem med åbne lynlåse og underlige streger i ansigtet, hvor jeg har tænkt, at det da ville have været skønt, hvis nogen havde gidet fortælle mig om det..
Kan ikke være mere enig!
Oh velkommen i klubben! Det er mit glansnummer, som jeg udfører med jævne
Mellemrum. Hvor svært kan det egentlig være ikke at proppe nederdel ned i underhylere ved toiletbesøg? Åbenbart svært…
Jeg har også vadet strøget tyndt med halvbar røv, og blottet den i andre kiksede situationer.
Jeg har det sådan lidt, at fra nu af vil jeg være stolt af den. På Anna Nicole Smith-måden. Bare uden at dø.
Lidt lige som når vi mænd glemmer lynlåsen og tror at pigerne smiler til os,
men så opdager at de smiler ad os… ‘hæhæ’
Godt eksempel! Og ja!